Start med at fjerne hinden der sidder bag på kambenene. Man løsner den i den ene ende og trækker lige op. Det kan være en fordel at bruge en klud for bedre at kunne holde fat i hinden.
6 sider ferske kamben
Nu er kambenene klar til at blive drysset med dry rub. Det fordeles i et tyndt lag på både kødside og benside.
4 dl dry rub
Grilltid
Forvarm din grill til 110 grader.Grillen skal være sat op til indirekte varme. Læs tips til hvis du bruger hhv. gasgrill eller kulgrill i noterne under opskriften.
Nu er kambenene i princippet klar til grillen. De kan grilles med det samme, eller man kan gøre som beskrevet herunder. Hvis man har tiden, så kan man med fordel vakuumpakke benene og lade dem marinere et døgn på køl. Så trækker smagen af krydderierne rigtigt ind i kødet. Hvis man ikke har en vakuumpakker, så er det helt fint at pakke dem i film eller folie.
3 - Nu skal benene på grillen og have røg og varme i 3 timer. Sørg for at justere varme og røg undervejs som nødvendigt. Gå efter 110-120 grader. Husk bensiden ned hvis du ikke bruger en holder.
2 - Efter der er gået 3 timer skal benene pakkes i folie, gerne 2 lag. Kom en klat smør samt en sjat øl eller æblejuice i sammen med benene, Nu skal de igen på grillen, denne gang med kødsiden ned i 2 timer.
100 g smør, 2 dl øl
1 - Benene pakkes ud af folien og kommes på grillen igen, bensiden ned. Temperaturen på grillen kan hæves en smule til Ca. 130 - 140 grader. De sidste 20 - 30 minutter påføres barbecuesovs. Pensel benene med barbecuesovs ad flere omgange. Lad det sidste lag boble godt op i varmen.
6 dl barbecuesauce
Nu er de perfekte 3-2-1 spareribs klar til servering. Velbekomme.
Noter
Ingrediensnoter
Kamben - De skal være ferske og altså ikke tilberedt på nogen måde. Vi regner med 1–1,5 side kamben pr. person.Øl - Øl i folien kan erstattes med æblejuice efter smag.Dry rub - Brug gerne vores egen dry rub — eller et andet barbecue krydderi du kan lide.Barbecuesauce - Du kan bruge en færdigkøbt eller lave din egen. Prøv for eksempel vores Barbecuesauce - Sweet n spicy eller Barbecuesauce med honning.
Tilberedningstid og bid
Der er stor forskel på, hvordan folk vil have deres ribs. Vil du have kødet til at falde af benet, så hold den fulde 3-2-1 metode. Foretrækker du lidt mere bid og modstand i kødet, så prøv 3-1-1 metoden — en time mindre i folie — du beholder den samme røgede smag, men får mere at gnave i. Tilberedningstiden afhænger også af hvilken type ben du køber.
Marinering dagen før
Hvis man har tiden, kan man med fordel vakuumpakke benene med dry rub og lade dem marinere et døgn på køl. Så trækker smagen af krydderierne rigtigt ind i kødet. Har man ikke en vakuumpakker, er det helt fint at pakke dem stramt i film eller folie.
Eller anden grill (kuglegrill, gasgrill eller træpillegrill)
Tips til grillen
Grillen skal altid være sat op til indirekte varme. Har du mange sider kamben, så overvej at købe en holder til spareribs — det sparer på pladsen.
På kuglegrill: Placer en grillbakke med vand under benene for at beskytte mod direkte varme. Brug briketter af høj kvalitet, de brænder længere. Kul der fyldes efter med, skal være helt glødet op på forhånd. Hold en konstant temperatur og fyld efter med vand hvis nødvendigt.
På gasgrill: Det er nemmere at holde en konstant temperatur. Tænd kun den ene side, eller begge sider hvis grillen er stor. Brug en smoker box for at tilføre røg.
På træpillegrill: Her er det nemt at styre temperaturen, og røgen kommer af sig selv når pillerne forbrændes — den nemmeste vej til 3-2-1 spareribs.
Hvor køber man kamben?
Kamben kan købes ved slagteren, i supermarkedets slagterafdeling eller online. Her er nogle gode onlinebutikker der leverer direkte til døren:
Vi har også en anden opskrift på spareribs på grill, der sparer man på tiden, og smagen er stadig i top. Det er røgen der er forskellen på de to opskrifter, og 3-2-1 ribs er sagen hvis du godt kan lide dine spareribs røgede og med den karakteristiske røgede amerikanske BBQ smag.Det er vores favorit, og vi bruger denne opskrift når vi har tiden til det. Hvis det skal gå hurtigere, så tjek spareribs på grill.