Forvarm din grill til 130 grader.Opskriften er tilpasset en Weber Smokefire træpillegrill, se tips under opskriften hvis du bruger gas- eller kulgrill.Grillen skal være sat op til indirekte varme.
Forberedelse af ben
Man starter med at fjerne hinden der sidder bag på benene. Start fra det ene hjørne og træk så hinden lige op og bagud, den kommer forholdsvis let af. Brug et stykke køkkenrulle eller en klud til at holde fast i hinden.
2 sider St Louis cut spareribs
Når hinden er fjernet, så er benene klar til at blive drysset med rub. Her kan du vælge at bruge din favorit eller lave din egen. Drys benene med et jævnt lag rub på begge sider.
Rub til spareribs
Tilberedning
Nu placeres de 2 sider ribs på grillen, og tilberedes i 2¼ time med røg og varme.
Når benene er ved at være klar til næste trin, gøres der klar med alufolie. Jeg plejer at lave dobbelt lag, så der ikke går hul undervejs.
Benene tages nu ud af grillen og drysses eventuelt med lidt ekstra rub på begge sider. Placer nu 50 g. smør i skiver i hver foliepakke, derefter ½ dl brun farin. Kom en side ben i hver pakke med kødsiden nedad. Fold folien op og hæld 1 dl æblejuice i hver pakke inden den lukkes tæt om benene.
100 g smør, 1 dl brun farin, 2 dl æblejuice
Kom foliepakkerne med benene på grillen, og tilbered dem yderligere en time eller til kernetemperaturen i kødet er ca. 95-97 grader. Så burde kødet være mørt og saftigt, med en smule bid.
Når temperaturen i kødet er ca. 95 grader, tages benene af grillen, og pakkes ud. Nu skal de pensles med barbecuesauce, og så tilbage på grillen igen. Her skal de tilberedes ca. 15 minutter, der kan pensles flere gange hvis der ønskes en tykkere lag BBQ-sauce.
2 dl barbecuesauce
Når benene har fået tilpas med barbecuesauce, så er de klar til servering.
Noter
Ingrediensnoter
St. Louis cut spareribs – 2 sider samt tilbehør burde række til 4 personer, da benene er meget kødfulde.Rub til spareribs – Du kan købe en færdigblandet rub eller lave din egen. Jeg blander min egen rub til spareribs. Prøv vores opskrift på dry rub.Barbecuesauce – Den laver jeg også selv, men du kan også godt vælge at købe en færdig lavet. Det er ikke svært selv at lave barbecuesauce, du kan finde vores sweet 'n spicy bbq-sauce her. Den er perfekt til disse ribs.
Tips til grillen
Kuglegrill: Kom en grillbakke med vand under benene for at beskytte dem mod den direkte varme. Brug briketter af høj kvalitet — de brænder længere, så du skal ikke fylde efter så tit. Det er vigtigt at de kul du fylder efter med, er helt glødet op, så de ikke skal tænde op i grillen. Prøv at ramme en konstant temperatur på 130 grader, og fyld efter med vand hvis nødvendigt. Til røg kan du bruge røgchunks eller en smoker-boks (reklamelink).Gasgrill: Det er nemmere at holde en konstant temperatur uden at skulle "tanke op" med kul. Tænd op i den ene side, eller begge hvis du har en stor grill. Til røg kan du bruge en smoker-boks (reklamelink). Fyld på efter behov.Træpillegrill: Her er det nemt at styre temperaturen, og røgen kommer af sig selv når pillerne forbrændes. Vælg den ønskede træsort — jeg plejer at bruge en blanding af æble og hickory.
Ekstra tips
Trækketid: Når jeg laver St. Louis cut ribs, plejer jeg at smide dem på grillen med det samme. Man kan også alternativt lade dem trække med rub på køl et døgns tid inden de kommes på grillen. Her i opskriften kommer de på med det samme efter de har fået rub.Kernetemperatur: Det er vigtigt at tjekke temperaturen i kødet, så de ikke får for meget. Brug et godt digitalt termometer og gå efter en kernetemperatur på 95–97 grader.Hvor køber man St. Louis cut spareribs: De kan være svære at finde i almindelige supermarkeder. Du kan købe dem online, for eksempel hos MrBeef, som leverer til døren. Benene er pænt trimmet til, så det eneste du skal gøre er at fjerne hinden bagpå — så er de klar til grillen.