Saftige og sundere frikadeller af hakket kyllingekød. Det er altid et hit med frikadeller i børnefamilien eller som en lækker snack i madpakken. Spis kyllingefrikadeller med flødekartofler, bagte rodfrugter, kålsalat eller dit favorittilbehør.
Forb. tid 5 minuttermin
Tilb. tid 25 minuttermin
Køleskab 30 minuttermin
Samlet tid 1 timet
Antal 6personer
Ingredienser
1kghakket kylling
2løg
2dlhavregryn
2spskhvedemel
2tsksalt
Peber
¼tskstødt allehånde
1æg
1dlmælk
50gsmør, til stegning
2spskolivenolie, til stegning
Sådan gør du
Løgene pilles og rives groft på et riverjern.
I en skål røres det hakkede kyllingekød sammen med salt til det bliver sejt.
Tilsæt hvedemel, havregryn, revet løg, æg, mælk, peber samt stødt allehånde til farsen og rør den grundigt sammen.
Lad farsen trækken en halv times tid på køl inden kyllingefrikadellerne skal steges.
I en pande smeltes en god portion smør sammen med lidt olie ved middel varme. Form nu frikadeller i en passende størrelse af kyllingefarsen og steg dem i 4-5 minutter eller til de er gyldne, derefter vendes frikadellerne og de steges igen til den ønskede stegskorpe er nået.
De færdige kyllingefrikadeller kommes i et fad og dækkes til med folie, i mens de sidste frikadeller steges færdig.
Server de færdige kyllingefrikadeller med dit favorit tilbehør.
Noter
Ingrediensnoter
Hakket kyllingekød - Kyllingefars eller hakket kylling kan købes i de fleste supermarkeder efterhånden. Det er blevet et ret populært alternativ til hakket svinekød, og indeholder ofte en del mindre fedt.Løg - Løg kan man ikke undvære i frikadeller, heller ikke når man laver dem af kylling. De er vigtige for smagen.Havregryn og hvedemel - Vi bruger en blanding når vi laver kyllingefrikadeller. Normalt bruger vi kun havregryn, men farsen bliver en smule for løs når det er frikadeller af kylling hvis der ikke tilsættes hvedemel. Smør og olie til stegning - Vi steger frikadeller i en blanding af smør og olie. Det giver en god smag og samtidig en god stegeskorpe som vi godt kan lide dem.
Variationer
Prøv at tilføje ost til farsen. Det kan for eksempel være en håndfuld revet parmesan eller hakket feta. Det giver god smag til kyllingefrikadellerne.
Tilsæt revne grøntsager hvis du gerne vil have lidt mere grønt ind i frikadellerne. Gulerødder, squash, kål eller hvad du nu har i grøntsagsskuffen.
Tilsæt hakkede krydderurter til farsen. For eksempel hakket persille eller frisk timian.
Opbevaring og opvarmning
Hvis kyllingefrikadellerne ikke skal serveres med det samme, skal de opbevares i kølesakbet. De kan spises kolde eller opvarmes i ovnen når de skal serveres.Frikadellerne kan også fint fryses. Det er altid lækkert at have frikadeller i fryseren til madpakkerne eller en hurtig aftensmad.
Du kan godt bage kyllingefrikadellerne i ovnen for at spare fedtstoffet væk på panden. Du får dog ikke helt den samme lækre stegeskorpe når du laver dem i ovnen. Se vores opskrift på kyllingefrikadeller i ovn her.Hvis du har en airfryer kan de også fint laves i den uden så meget fedtstof. Se vores opskrift på kyllingefrikadeller i airfryer her.