Opskrifter på lækker saltet ribbensteg. Den bliver virkelig smagfuld og mør når man sprænger kødet før man tilbereder ribbenstegen.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 2 timert
Saltning 1 dagd
Samlet tid 1 dagd2 timert10 minuttermin
Antal 6personer
Ingredienser
1 ½kgribbensteg
Salt, groft
Saltlage
3lvand, koldt
210gsalt, evt. ¼ nitritsalt, 0,4 - 0,6 %
60gsukker
10peberkorn
4laurbærblade
Sådan gør du
Sprængning af kødet
Bland ingredienserne til saltlagen indtil salt og sukker er opløst. Brug for eksempel en stor plastbøtte.
3 l vand, 210 g salt, 60 g sukker, 4 laurbærblade, 10 peberkorn
Kom ribbenstegen i lagen og tyng den ned så den er helt dækket af lagen, stil den på køl. Vend stegen om efter 12 timer, og lad den derefter trække yderligere 12 timer.
1 ½ kg ribbensteg
Tag herefter stege op, og skyl den i rigeligt med koldt vand. Lad den evt ligge i koldt vand i ½ times tid for at skylle alt salt væk fra overfladen.
Tør stegen grundigt med et viskestykke.
Tilberedning i ovn
Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
Tjek at alle svær på stegen er skåret helt igennem, og eller skær dem efter med en kniv, dog uden at skære ned i kødet.
Vend stegen med sværsiden nedad i et ildfast fad. Hæld kogende vand ved til det dækker sværene. Sæt stegen i ovnen i 20 minutter med sværene nede i vandet.
Efter 20 minutter skal stegen vendes om. Ligger stegen lidt ujævnt, kan man rette den op med kugler af sølvpapir. Det er vigtigt at sværsiden ligger jævnt, så den bliver jævnt tilberedt. Drys eventuelt sværene med groft salt, men husk at den er salt i forvejen, så overdriv ikke.
Salt
Sæt stegen tilbage midt i ovnen i 1 ½ time ved 200 grader varmluft. Suppler evt. med mere vand undervejs hvis det er nødvendigt.
Hold godt øje med sværene de sidste 15 minutter af tilberedningen, så de ikke brænder på.
Tag stegen ud når alle svær er boblet op og blevet sprøde. Ribbenstegen skal nu hvile 15-20 minutter utildækket inden den skæres ud og serveres. Husk at gemme stegeskyen til sauce.
Noter
Serveringsforslag
Server sprængt ribbensteg helt traditionelt med brunede kartofler, rødkål og en lækker brun sovs (følg opskriften her og brug stegeskyen fra fadet). Den er også vildt lækker i en ribbensandwich med det hele.
Rester
Du kan gemme resterne på køl nogle dage. Spis eventuelt kolde skiver af ribbensteg på rugbrød med rødkål. Resterne kan også fint fryses ned til en anden dag.