Sød og frisk drink med rabarber til lune forårs- og sommerdage. Du kan bruge din hjemmelavede rabarbersirup til denne mojito og den smager fantastisk godt.
Skær limen i både og fordel den i glas med mynteblade. Mas det sammen med en muddler.
12 mynteblade, 1 lime
Kom rabarbersirup og rom i glassene, og rør rundt.
4 cl rabarbersirup, 8 cl rom
Fyld glasset med isterninger og top med danskvand.
2 dl danskvand, Isterninger
Server straks med et sugerør og eventuelt lidt ekstra mynte på toppen.
Noter
Ingrediensnoter
Rabarbersirup - Opskriften er lavet med rabarbersirup, som er en koncentreret sirup med rabarbersmag. Hvis du har rabarber i haven, kan du starte med at koge en lækker hjemmelavet rabarbersirup, som er et super godt grundlag for drinken. Jo mere røde rabarber du bruger til siruppen, jo flottere rød farve får drinken.Lys rom - Lige som i den originale opskrift på mojito. Ønsker du en alkoholfri version, kan du springe rommen over.
Servering
Server straks med lidt ekstra mynte på toppen.
Variationer
Du kan lave denne drink med andre slags sirup. Prøv for eksempel med syrensirup, blåbærsirup, hyldeblomstsirup, jordbærsirup eller anden hjemmelavet sirup.Mojito med rabarbersaft - Denne opskrift bruger rabarbersirup, som er mere koncentreret. Hvis du har rabarbersaft, kan du enten koge saften ind med sukker for at lave din egen rabarbersirup. Alternativt kan du bruge saften direkte i drinken, men da saften er mindre koncentreret end sirup, skal du bruge en større mængde for at få den samme smag og sødme. Så kan du komme lidt mindre danskvand i.