En grillet lakseside er fantastisk sommermad for hele familien. Vi elsker at servere grillet laks her om sommeren, og sammen med nye kartofler, hollandaise og grønne asparges, så er man i himlen. Det er nemt at forberede, og kan laves på maksimalt en halv time.
Grillen forvarmes til 200 grader sat op til indirekte varme.
Laksen forberedes. Trim kanterne og skær fedt væk. Gå den efter for ben og træk dem ud hvis du finder nogen.
800 g lakseside
Derefter krydres laksesiden med salt og peber. Fordel derefter skiver af citron, krydderurter samt smør ud over laksen som på billedet.
1 Citron, ½ dl Frisk dild, ½ dl frisk løvstikke, ½ dl Frisk timian, 2 tsk salt, Peber, 50 g Smør
Nu skal laksen på grillen. Rens og smør grillristen op med olie inden laksen kommes på. Placer laksen over indirekte varme og giv den 20 minutter ved 200 grader med låget på.
Når der er gået 20 minutter kan man lige tjekke med en gaffel i den tykke ende af laksen om den er helt tilberedt. Når laksen er tilberedt tages den forsigtigt af grillen og placeres på et skærebræt. Lad den trække i et par minutter inden den serveres.
Laksen kan serveres med nye kartofler, hollandaise og grønne asparges eller dit favorittilbehør.
Noter
Ingrediensnoter
Laks - Her må man gerne vælge en god kvalitet. Du kan enten gå til fiskehandleren og købe en side laks, og ellers kan man også være heldig i nogle supermarkeder. Rema 1000 eller Lidl har ofte nogle rigtig fine laksesider.Krydderurter - Her kan du bruge de krydderurter du allerbedst kan lide. Vi har brugt en blanding af dild, løvstikke og timian, men du kan sagtens skifte ud med andre krydderurter hvis du synes. Men kan næsten ikke bruge for mange krydderurter her.
Laksefileter
Du kan bruge samme fremgangsmåde med citronskriver, smør og krydderurter, og så bare give dem lidt kortere tid på grillen hvis du bruger små laksefileter. Laksefileter skal have 10-15 minutter på grillen med låget på.
Forberedelse
Du kan godt forberede laksen nogle timer før den skal på grillen, så den ligger klar i køleskabet når det er grilltid.
Laksesider kan være meget forskellige i tykkelsen, og vi skal helst ikke overtilberede den. Derfor er det vigtigt at holde øje mens den tilberedes, og så tjekke hvornår den er færdig ved at stikke i den og se om kødet flager som det skal.