Frikadeller er et must til julefrokosten, og nogle serverer også deller juleaften. Prøv disse julefrikadeller hvis du vil skrue lidt ekstra op for julestemningen i december måned. De er saftige og fyldt med gode julekrydderier som nellike, allehånde og muskatnød.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 30 minuttermin
Samlet tid 40 minuttermin
Antal 6personer
Ingredienser
1kghakket kalv og flæsk
150gbacon
2løg
1dlmælk
2æg
1dlhavregryn
2spskhvedemel
2 ½tsksalt
Peber
1tskstødt allehånde
½tskstødte nelliker
½tskstødt muskatnød
Smør, til stegning
Sådan gør du
Kom den hakkede kalv og flæsk i en stor skål.
1 kg hakket kalv og flæsk
Skær baconen fint ud og kom den i samme skål.
150 g bacon
Pil løgene og riv dem på den grove side af et rivejern ned i skålen.
2 løg
Tilsæt de øvrige ingredienser og kom peber i efter smag.
1 dl mælk, 2 æg, 1 dl havregryn, 2 spsk hvedemel, 2 ½ tsk salt, Peber, 1 tsk stødt allehånde, ½ tsk stødte nelliker, ½ tsk stødt muskatnød
Nu skal farsen røres grundigt sammen, enten i hånden eller på en røremaskine.
Når farsen er blevet sammenhængende er den klar til brug. Den kan alternativt stilles på køl i et par timer.
Find en stor pande frem og smelt en god portion smør ved middel varme.
Smør
Form derefter frikadeller i ønsket størrelse af farsen med en spiseske.
Steg derefter frikadellerne på panden ved middel varme i 10 -15 minutter, husk at vende dem når halvdelen af tiden er gået. De skal have en lækker brun stegeskorpe uden at være brændte. Gentag processen til alle frikadeller er stegt.
Frikadellerne kan holdes varme i ovnen til de skal serveres.
Noter
Ingrediensnoter
Hakket kalv og flæsk - Jeg plejer normalt at lave frikadeller af rent svinekød, men til julefrikadeller bruger jeg kalv og flæsk. Det giver en lidt mere fast frikadelle.Bacon - Jeps! Bacon er godt til næsten alt, og de giver en dejlig mild røget/salt smag til frikadellerne.Æg - Æggene binder farsen sammen, og jeg plejer at bruge m/l æg.Havregryn - Jeg plejer at komme havregryn i mine frikadeller, det er også med til at binde farsen og suge noget væske til sig.Salt - Jeg bruger salt, og jeg salter til kanten. Der er mange der rører salt i kødet først, men jeg synes nu ikke det gør den store forskel.Allehånde, nelliker og muskat - Julekrydderierne som jeg kalder dem. De gør sig bare godt og indgår i så mange af julens opskrifter, men nok mest i det søde køkken.
Steg en prøvedelle
Inden du fylder panden op med frikadeller, kan det være en god ide lige at stege en enkelt prøvedelle for at se om krydringen sidder lige i skabet eller der skal lidt mere salt eller krydderier i. På den måde ærger du dig ikke bagefter hvis farsen nu lige skulle have haft lidt ekstra salt.
Servering
Server til julefrokosten med andre lune, kolde og varme anretninger.
Du kan opbevare frikadeller på køl i 3 dage, eller du kan fryse dem ned. Så lav gerne en dobbeltportion, og kom nogle i fryseren. Det er fantastisk at have sådan en gang i fryseren til når maden skal være ekstranem, eller der kommer frokostgæster i julemåneden.