And serverer vi typisk til Mortensaften eller jul. Hvis du skal lave and til få personer, så er andebryst et lækkert og nemt valg. Du bør tilberede andebryst rosa, for at undgå at kødet bliver hårdt eller tørt. Følg vores vejledning til andebryst her, og få et super lækkert andebryst med sprødt skind.
Forb. tid 5 minuttermin
Tilb. tid 20 minuttermin
Samlet tid 25 minuttermin
Antal 2styk
Ingredienser
2andebryster
Salt
Peber
Sådan gør du
Ovnen forvarmes til 180 grader, sat op til almindelig ovn.
Andebrysterne forberedes. Skær overflydende fedt og sener væk på kødsiden, og rids derefter skindsiden i et diagonalt mønster. Husk ikke at ridse ned i kødet.
2 andebryster
Krydder andebrysterne med salt og peber.
Salt, Peber
Kom andebrysterne på en kold pand og skru op til høj varme. Brun nu andebrystet af ved høj varme på skindsiden i ca. 3 minutter eller til skindet er gyldent og sprødt.
Vend derefter andebrystet og brun det af på kødsiden i ca. 1 minut.
Kom andebrystet i et ildfast fad med skindsiden op, og stil det i den forvarmede ovn. Tilbered det til kernetemperaturen er 66 grader.
Når kernetemperaturen er nået tages andebrystet ud, og det lægges på en rist. Lad det trække i 5-10 minutter inden det skæres ud og serveres. - Når andebrystet står og trækker stiger kernetemperaturen et par grader til en sluttemperatur på cirka 68 grader.
Andebrysterne skæres i skiver og serveres med det ønskede tilbehør.
Noter
Ingrediensnoter
Andebryst - Find nogle gode kødfulde andebryster. Jeg har brugt Berberiandebryster her i opskriften. De vejer omkring 300 g. stykket. Du skal regne med ca. 200 g. kød pr. person. Det betyder at hvis du køber andebryster der vejer 300 gram, så er der mad nok til 3 personer i 2 andebryster.Salt og peber - Som udgangspunkt er salt og peber nok som smagsgivere til andebryst. Men når det så er sagt, så kan du sagtens tilføje rosmarin, hvidløg eller hvad du lige har lyst til. Men den rene andesmag træder mest frem hvis du kun bruger salt og peber.
Brug stegetermometer
Brug et stegetermometer når du skal tilberede kødet. Der kan være stor forskel i form og tykkelse, og kun med et termometer kan du være sikker på at få den rette tilberedning.Andebryst bør tilberedes til en kernetemperatur omkring 68 grader. Du kan tage det ud af ovnen ved 65-66 grader og så stiger temperaturen til ca. 68 grader når det står og trækker. Så får du et perfekt rosastegt andebryst. Ved at rosastege dit andebryst får du saftigt og lækkert kød. Et gennemstegt andebryst kan hurtigt blive lidt gråt og sejt i kødet.
Rester af andebrystet kan fint gemmes nogle dage på køl eller fryses ned. Du kan for eksempel bruge resterne i en anderilette hvis du ikke vil spise dem som de er.