Nem tærte med æbler og kanel. Bunden er en sprød mørdej, og tærten er fyldt med sød frangipane med mandler, og selvfølgelig lækre æbler. Server den med flødeskum, vaniljeis eller creme fraiche.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 50 minuttermin
Samlet tid 1 timet
Antal 8personer
Ingredienser
3æbler
2spsksukker
1tskstødt kanel
Mørdej
150gsmør
250ghvedemel
50gflormelis
1knspsalt
1æg
Frangipane
100gmandler
1vaniljestang
100gsmør, blødt
100gsukker
2æg
Sådan gør du
Mørdej
Først laves mørdejen, da den skal ligge i køleskabet inden den skal bages.
Smuldr smør i hvedemel. Det kan du nemt gøre ved at bruge foodprocessoren. Tilsæt herefter flormelis og salt, og saml hurtigt dejen med et æg. Det er vigtigt ikke at ælte mørdejen, den skal kun lige samles.
150 g smør, 250 g hvedemel, 50 g flormelis, 1 knsp salt, 1 æg
Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og læg dejen i køleskabet i 30-60 minutter.
Tænd ovnen på 190 grader over- og undervarme.
Tag dejen ud af køleskabet, og læg den i en smurt tærteform på 25 cm i diameter. Prik mange huller i bunden med en gaffel, så dampen kan slippe ud under bagningen. Læg et stykke bagepapir ovenpå tærtedejen og fyld tærten med bagekugler, tørrede bønner eller grødris, og blindbag tærten i 20 minutter ved 190 grader.
Forbered i mens æbler og frangipane.
Fyld
Vask og skræl æblerne. Fjern kernehuset og del dem på midten. Skær de halve æbler i tynde skiver.
3 æbler
Hak mandlerne og kernerne fra en vaniljestang helt fint i en blender eller en minihakker.
100 g mandler, 1 vaniljestang
Pisk smør og sukker luftigt med en håndmixer. Tilsæt herefter et æg af gangen, og pisk godt efter hvert æg.
100 g smør, 100 g sukker, 2 æg
Vend mandelmelet sammen med æg, sukker og smør.
Samling
Når tærtebunden er bagt, fjernes bagekuglerne samt bagepapiret, og tærtebunden fyldes med frangipane-massen. Læg herefter skiverne af æble på toppen, og tryk dem lidt ned. Drys en blanding af sukker og kanel på toppen af æblestykkerne.
2 spsk sukker, 1 tsk stødt kanel
Bag tærten 30 minutter ved 190 grader.
Når tærten er færdigbagt, tages den ud af formen, og køles ned på en rist.
Server æbletærten med vaniljeis, creme fraiche eller flødeskum
Noter
Ingrediensnoter
Æbler – Gerne nogle der er lidt syrlige, det gør ikke noget, for frangipane-massen er ret sød.Kanel – Jeg synes at æbletærte og kanel hører sammen, men er du ikke til kanel kan du selvfølgelig springe det over eller drysse med lidt vaniljesukker i stedet.Mandler – Frangipane laves af mandler. Jeg laver det med mandler med skal på, så du behøver altså ikke i gang med at smutte mandler.
Andre frugter og bær
Tærten kan laves med alt slags frugt og bær, prøv for eksempel med pærer, blommer, kirsebær, brombær eller blåbær.
Server til eftermiddagskaffen med flødeskum, creme fraiche eller råcreme.
Opbevaring og holdbarhed
Tærten kan sagtens fryses ned, enten som rester eller som hel tærte, så den er klar til næste gang du får gæster. Du kan også bage tærten 10 minutter kortere end angivet i opskriften og give den de sidste 10 minutter, når den er tøet op og inden servering. Så har du lun friskbagt æbletærte på ingen tid.