Annonce – I samarbejde med Wagyupusher.dkFlap meat, flap steak eller bavette - kært barn har mange navne. Se her hvordan du laver wagyu flap meat på grill, som er perfekt mør og lækker. Server den med let og simpelt tilbehør, så kødet kommer til sin fulde ret.
Tag kødet ud af køleskabet en halv times tid inden det skal grilles.
Puds kødet af for fedt og eventuelle hinder.
800 g wagyu flap meat
Forvarm grillen til ca. 220 grader sat op til direkte varme.
Smør kødet ind i en smule olie og krydder det med salt og peber efter smag.
1 spsk olivenolie, salt, peber
Kom nu kødet på den forvarmede grill, og tilbered det i 7-12 minutter på hver side. Kødet vendes hver andet minut under tilberedningen.
Der kan være forskel på hvor tykt det stykke flap meat man tilbereder, og derfor er tilberedningstiden vejledende. Brug et stegetermometer og gå efter en kernetemperatur på ca. 54 grader. Stegetermometeret placeres i den tykke del af kødet.
Når kødet har nået en ønskede kernetemperatur tages det af grillen, og skal nu trække utildækket i ca. 15 minutter. Kernetemperaturen i kødet stiger en smule når det trækker.
Når kødet har trukket, skæres de i tynde skiver på tværs af kødfibrene og serveres med det samme.
Noter
Ingrediensnoter
Wagyu flap meat – Vil du have et stykke kød der virkelig leverer på smag og tekstur, så er det et stykke flap meat eller det der også hedder bavette du skal kaste dig over.
Tilberedning og kernetemperatur
Flap meat må ikke steges mere end til medium – medium rare er også fint. Gå efter en kernetemperatur på 54 grader, målt i den tykke del af kødet. Tilberedningstiden på 7-12 minutter pr. side er vejledende, da tykkelsen kan variere. Brug altid et stegetermometer for det bedste resultat.Når kødet er taget af grillen, skal det trække utildækket i ca. 15 minutter – kernetemperaturen stiger en smule i hviletiden. Skær herefter kødet i tynde skiver på tværs af kødfibrene og server med det samme.
Tilberedning på pande
Det er også muligt at tilberede flap meat på en pande – fremgangsmåden er stort set den samme som på grillen.