Lækker og nem salat med lækre søde bagte tomater og salte parmesanflager. Den er skøn at servere til aftensmaden, både hvis du har gæster men også til almindelig hverdagsmad.
Forb. tid 5 minuttermin
Tilb. tid 35 minuttermin
Nedkøling og samling 20 minuttermin
Samlet tid 1 timet
Antal 4personer
Ingredienser
Bagte tomater
400gcherrytomater
1 ½spskolivenolie
1spskfrisk timian
1tsksukker
1tsksalt
Peber
Salat
75gfeldsalat
30grucola
30gpinjekerner
30gparmesan
Dressing
1spskbalsamicoeddike
2spskolivenolie
Salt
Peber
Sådan gør du
Bagte tomater
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Vask tomaterne og skær dem i halve. Læg de halve tomater i et ildfast fad med skæresiden opad. Hæld olie over tomaterne og drys dem med frisk timian, salt, peber og sukker.
400 g cherrytomater, 1 ½ spsk olivenolie, 1 spsk frisk timian, 1 tsk sukker, 1 tsk salt, Peber
Sæt fadet i ovnen, og giv tomaterne 35-40 minutter ved 180 grader varmluft. Tak dem herefter ud og lad dem køle ned.
Salat
Lav en dressing ved at piske balsamicoeddike og olie sammen, og smag til med salt og peber.
1 spsk balsamicoeddike, 2 spsk olivenolie, Peber, Salt
Bland feldsalat og rucola sammen med dressingen i en stor serveringsskål.
75 g feldsalat, 30 g rucola
Rist pinjekernerne til de er gyldne på en tør pande.
30 g pinjekerner
Kom bagte tomaterne og ristede pinjekerne i salaten, og slut af med at høvle parmesan ud over salaten.
30 g parmesan
Noter
Ingrediensnoter
Parmesan - Vi synes denne salat er bedst med store parmesanflager, så vi køber et stykke parmesan og høvler selv. Du kan også købe parmesanflager i nogle supermarkeder.
Tilberedning
Forberedelse - Du kan fint bage tomaterne nogle timer inden eller dagen før, og så gemme dem i køleskabet indtil de skal bruges i salaten.
Variationer
Selvom denne salat med bagte tomater og parmesan smager fantastisk i sin klassiske form, er den også nem at variere. Her får du vores bedste tips til at tilpasse salaten, uanset om du vil have mere mæthed, mere protein eller mangler en ingrediens i køleskabet:
Dressing - Vil du ikke bruge denne olie/eddikedressing så kan du koge en lækker balsamico glace og servere den til salaten. Den er mere intens i smagen, og smager også helt fantastisk.
Tilføj ekstra protein - Vil du gerne servere salaten som en selvstændig hovedret? Du kan nemt gøre den mere fyldig ved at toppe den med tynde skiver af grillet kyllingebryst, sprødstegt parmaskinke eller prosciutto eller lune stykker af stegt halloumi.
Gør den ekstra mættende med kulhydrater - Vend salaten med kold, kogt pasta, så forvandler du den lynhurtigt til en luksus pastasalat. Du kan også bruge kogt perlebyg, quinoa eller brødcroutoner for at give ekstra bid og mæthed.
Mere ost - Hvis du elsker ost, kan du supplere eller erstatte parmesanen med små stykker cremet bøffelmozzarella eller en kugle burrata, der lægges hel på toppen af salaten lige inden servering.
Andre nødder og kerner - Pinjekerner giver den helt klassiske, italienske smag, men ristede mandelsplitter, valnødder eller saltede græskarkerner smager mindst lige så skønt og giver det perfekte, sprøde knas.