Nem og sund frokost - En avocadomad med pocheret æg med flydende æggeblomme på et sprødt stykke rugbrød. Den kan også fint laves på et ristet stykke surdejsbrød hvis du hellere vil det.
Forb. tid 5 minuttermin
Tilb. tid 10 minuttermin
Samlet tid 15 minuttermin
Antal 2personer
Ingredienser
2skiverrugbrød
10gsmør
2æg
1spskeddike
1avocado
30gsalat
Salt
Peber
Chiliflager
Sådan gør du
Smelt smørret på en pande, og rist herefter rugbrødet i smørret et par minutter på hver side til de er let sprøde.
2 skiver rugbrød, 10 g smør
Sæt i mens en gryde over med omkring en liter vand tilsat eddike. Bring vandet i kog.
1 spsk eddike
Slå æggene ud enkeltvis i en si. Lad det løse hvide der selv drypper fra, dryppe fra, og hæld derefter forsigtigt ægget over i en lille skål.
2 æg
Når vandet koger, skal du lave en hvirvel i vandet ved at bruge et piskeris og køre det rundt i vandet. Når hvirvlen er god, tager du piskeriset up, og forsigtigt hælder du et æg ned i gryden fra den lille skål. Hvivlen vil gøre at ægget samler sig. Skru ned for blusset så vandet akkurat simrer, det må ikke bulderkoge. Giv ægget 2 ½ - 3 minutter alt efter størrelse. Tag derefter ægget op med en hulske og læg det på et stykken køkkenrulle. Gør det samme med det andet æg.
Mens æggene koger skæres salat i strimler og avocado i tynde skiver.
30 g salat, 1 avocado
Anret hvert stykke ristet rugbrød med lidt salat, en halv avocado i skiver og til sidst et pocheret æg. Slut af med at krydre med salt, peber og lidt chiliflager.
Salt, Peber, Chiliflager
Server maden med det samme.
Noter
Ingrediensnoter
Rugbrød - Køb det rugbrød du bedst kan lide, eller bag dit eget. Vil du prøve vores opskrift på rugbrød, så finder du vores yndlingsrugbrød her.Vil du spare på fedtstoffet til stegning, så kan du riste brødet på brødristeren i stedet for i smør på panden. Det giver ikke helt samme smag, men du får den lækre sprødhed og færre kalorier.Avocado - Avocadoer kan efterhånden købes i alle supermarkeder. Det mest udfordrende er at finde en perfekt avocado når man faktisk skal bruge den. Du kan købe lidt umodne avocadoer der måske lige skal ligge et par dage inden de bruges, eller du kan købe modne eller spiseklare avocadoer. Du kan ofte finde begge varianter i grøntsagsafdelingen.Æg - Vi skal selvfølgelig bruge æg. Det skal være hele friske æg. Du skal ikke være bekymret hvis du ikke har pocheret æg før, det er faktisk slet ikke så svært.Hvis du nu slet ikke vil kaste dig ud i at pochere et æg, så vil jeg anbefale dig at lave et Blødkogt æg eller et Spejlæg på toppen i stedet.
Serveringsforslag
Server som en lækker frokost en dag hvor du vil forkæle familien lidt ekstra.
Den kan også fint spises som en sund og mættende morgenmad.
Variationer
I stedet for salat kan du også bruge spirer, for eksempel rødbedespirer eller du kan bruge ærteskud, der også giver en dejlig smag.