Hurtig og nem opskrift på lækker kompot med rabarber og vanilje! Sådan en gammeldags rabarberkompot kan bruges i kage og rabarberdessert eller den kan serveres til kylling eller kød. Du kan bruge friske eller frosne rabarber.
Forb. tid 5 minuttermin
Tilb. tid 5 minuttermin
Samlet tid 10 minuttermin
Antal 6personer
Ingredienser
300grabarber
50gSukker
1tskvaniljepasta, eller korn fra 1 vaniljestang
Sådan gør du
Vask rabarberne og skær dem i skiver på ca 1 cm.
300 g rabarber
Kom rabarber, sukker og vanilje i en gryde og kog det op under omrøring. Lad kompotten småsimre i 5 minutter til rabarberne er møre og lidt udkogte. De skal helst ikke koge helt ud.
50 g Sukker, 1 tsk vaniljepasta
Tag kompotten af blusset og lad den køle lidt af inden den kommes på rene skoldede glas.
Noter
Ingrediensnoter
Rabarber - Du kan bruge friske rabarber fra haven eller supermarkedet eller frosne. Du kan lave kompotten med frosne rabarber, de behøver ikke tøes op først.Sukker - Helt almindeligt hvidt sukker. Du kan også bruge rørsukker eller erstatte lidt af sukkeret med brun farin for en mere dyb, karamelliseret smag.Juster sukkermængden når du laver kompotten. Der er stor forskel på rabarbernes syrlighed, så det kan være du skal tilsætte lidt ekstra sukker hvis dine rabarber er meget syrlige. Jeg synes godt en rabarberkompot må være syrlig, men det kommer også an på hvordan den skal serveres.Vanilje - Vanilje og rabarber passer godt sammen. Du kan bruge korn fra en vaniljestang eller du kan bruge vaniljepasta eller vaniljepulver.
Ekstra smag
Prøv at tilsætte lidt fintrevet ingefær, et par stjerneanis eller lidt finthakket mynte til din rabarberkompot, det giver en skøn smag.
Konsistens
Hvis du synes konsistensen er for tyk, kan den justeres med en lille smule vand, men det plejer ikke at være nødvendigt.
Opbevaring
Opbevar den færdige afkølede kompot i lukkede glas i køleskabet. Her kan den fint holde 4-5 dage.Hvis den skal holde længere, kan du skolde dine glas og skylle dem i atamon inden du fylder kompotten på glas og lukket låget tæt indtil den skal spises. Du kan også fryse den færdige kompot ned. Kom den for eksempel i mindre plastbøtter og frys dem ned, så er det nemt at tage en portion op ad gangen.
Tilberedning i ovn
Vil du lave din rabarberkompot i ovnen, så læg dine rabarberstykker, sukker og vanilje i et ildfast fad, og giv det hele ca. 15 minutter ved 200 grader almindelig over- og undervarme. Rør rundt i fadet halvvejs, og lad kompotten køle ned når den kommer ud af ovnen.