Nem opskrift på den bedste hjemmelavede burger med guacamole, salsa og en saftig og smagfuld bøf. Det er en skøn variation af den klassiske burger, og den passer perfekt til en mexi-aften med hele familien.
Bland tacokrydderi og hakket oksekød grundigt sammen med hånden eller i en røremaskine.
400 g hakket oksekød, 30 g tacokrydderi
Del herefter kødet i portioner á 100 g.
Find en skærebræt frem og "mas" nu kødet ud til bøffer. De skal være større end burgerbollen i diameter, fordi de skrumper en del under tilberedningen.
Hvis bøfferne sidder fast på skærebrættet, køres kniven ind under i en bevægelse, så bøffen løsnes.
Når bøfferne er formet, kommes de på en tallerken med bagepapir eller mellemlægspapir imellem, så de ikke hænger sammen.
Bøfferne er nu klar til at komme på grillen. De krydres med salt og peber. Tilbered dem herefter over direkte varme i 3-5 minutter på hver side. Der kan kommes ost på når bøffen vendes. Bøfferne kan også steges på en pande eller grillpande i stedet for på grillen.
Salt, Peber
Overfør de færdiggrillede burgerbøffer til en tallerken, så de er klar til at komme i den bedste Mexi-Burger i verden.
Byg din burger med brioche burgerbolle, salat, bøf med cheddar, skiver af rødløg og en god klat guacamole og salsa.
Hakket oksekød - Jeg vil anbefale at man går efter kød med en fedtprocent på minimum 12-14 procent, gerne højere. Og hvorfor så det? Jo, det er fedtet der er med til at give en god smag til bøffen og sørger for at den ikke bliver tør og kedelig! Så i lyset af hvor lidt kød der egentlig kommer i sådan en her burger, så gør det ikke noget at der er lidt mere fedt i.Tacokrydderi - Vi laver altid vores eget taco krydderi, det er nemlig så nemt. Men hvis du ikke vil det, kan du købe et brev færdigblandet krydderi i supermarkedet.Cheddar - Vi køber cheddar i skiver til sådan en burger. Det elsker ungerne virkelig. Men du kan selvfølgelig sagtens springe osten over eller vælge en anden ost hvis du har lyst.Burgerbolle - Du kan selvfølgelig vælge at købe en færdiglavet burgerbolle, men det er altså anbefalelsesværdigt at bage sine egne. Vi bager altid brioche burgerboller når vi skal have burgere herhjemme.Guacamole og salsa - Du kan selvfølgelig vælge den hurtige løsning og købe det færdiglavet, men det er altså ret nemt at lave selv, og det smager meget bedre.