Den bedste tomatketchup med solmodne tomater fra drivhuset. Den smager fantastisk godt i en burger eller som dip til pommes frites. Du kan krydre den præcis som du har lyst til, eller følge vores favorit her i opskriften.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 45 minuttermin
Samlet tid 55 minuttermin
Antal 1portion
Udstyr
Flasker eller glas
Ingredienser
1spskolivenolie
2løg
1kgtomater
2æbler, gerne syrlige
2fedhvidløg
½jalapeno
1,5dlæbleeddike
100gbrun farin
70gtomatkoncentrat
1spskengelsk sauce
1stjerneanis
1 ½spsksalt
Sådan gør du
Løgene pilles og hakkes groft. Æblerne skrælles og skæres i grove tern. Pil hvidløgene og hak dem fint. Tomaterne skæres i både og stilles til siden. Jalapeno hakkes og stilles også klar.
2 løg, 1 kg tomater, 2 æbler, 2 fed hvidløg, ½ jalapeno
I en stor gryde varmes olivenolien op til middellav varme. Kom de hakkede løg i, og steg dem til de bliver klare.
1 spsk olivenolie
Kom derefter tomater, æbler, hvidløg, jalapeno chili, æbleeddike, brun farin, tomatkoncentrat, engelsk sauce, stjerneanis samt salt i gryden. Varm det op til det simrer og kom derefter låg på gryden.
1,5 dl æbleeddike, 100 g brun farin, 70 g tomatkoncentrat, 1 spsk engelsk sauce, 1 stjerneanis, 1 ½ spsk salt
Nu skal hele herligheden stå og simre under låg i ca. 45 minutter. Når tiden er gået tages stjerneanis op og kasseres, inden det blendes til en helt glat ketchup med en stavblender. Husk at smage til når det er blendet. - Man kan køre ketchuppen igennem en si for at få en mere glat konsistens.
Når man er tilfreds med smagen hældes den varme ketchup på skoldede flasker eller glas, og låg kommes på imens det er varmt.
Nu kan ketchuppen stilles i køleskabet til den skal bruges, her vil den kunne holde sig et par måneder. Efter åbning skal den spises indenfor 14 dage cirka.
Noter
Ingrediensnoter
Tomater - Solmodne danske tomater kan bare noget. Så det skal næsten være nu hvor de danske tomater er bedst, så får du den bedste smag.Løg - Løgene giver en masse smag til ketchuppen, de kan erstattes af løgpulver.Hvidløg - Giver masser af smag til den færdige ketchup, her kan man også springe over hvis man ikke bryder sig om hvidløg. Kan også erstattes af hvidløgspulver.Brun farin - Sukker skal der også til, og brun farin har en lidt mere sirupsagtig smag end almindeligt hvidt sukker.Æbleeddike - Der skal eddike i ketchup. Sådan er det bare, og jeg synes at man får det bedste resultat med æbleeddike.Engelsk sauce - Kommer med noget smag til bunden. Kan udelades, men det giver altså noget.Stjerneanis - Jeg bruger stjerneanis, det har en snert af lakrids på smagen. Det er ikke alle der bryder sig om det, og det kan erstattes af andre krydderier. Et godt bud her vil være stødt koriander.
Tilsmagning
Husk nu at smage den til, der skal forbavsende meget salt i, ellers kan den godt blive lidt fad i smagen. En god ketchup har en perfekt balance imellem syrlig og sød, så hvis eddiken er for gennemtrængende, så skal der mere sukker i.
Den færdige ketchup kommes på skoldede glas eller flasker. Her kan den uåbnet holde sig i nogle måneder i køleskabet. Åbne flasker kan holde sig cirka 14 dage på køl.Du kan også komme ketchuppen i plastikbøtter, eller i poser og fryse det ned i mindre portioner, så kan du gemme den lækre smag af sommeren til vintermånederne.
Variation - Stærk chiliketchup
Jeg kan godt lige en stærk chiliketchup, så jeg laver også en portion hvor der er 5 jalapenoer i. Den smager altså bare helt fantastisk hvis du er til stærke saucer.