Forfriskende sommerdrink med gin og blåbær. Hvis du også elsker den klassisk cocktail Gin hass, så må du prøve denne version med blåbærsirup. Det er en fantastisk sommerdrink til en varm sommerdag på terrassen eller som velkomstdrink.
Hæld gin og limesaft i glasset, og herefter lemonsodavand.
4 cl gin, 2 cl limesaft, 1 dl lemon sodavand
Hæld til sidst blåbærsirup over.
2 cl blåbærsirup
Rør drinken rundt så den bliver helt rød, eller server den med den todelte farve. Pynt eventuelt med limebåde eller blåbær.
Noter
Ingrediensnoter
Blåbærsirup - Du kan godt være heldig at finde blåbærsirup færdigt, men det er altså virkelig nemt at lave selv. Find vores opskrift på blåbærsirup her.Lime - Du skal bruge limesaft i drinken, og et par limebåde pynter også fint i selve drinken. Vælg økologiske lime, så du er sikker på de ikke er sprøjtede med noget.Lemonsodavand - Du kan bruge den lemonsodavand du synes bedst om.Gin - Selvom du måske ikke er så vild med smagen af gin, så kan du måske godt lide drinken alligevel. Den er nemlig sød og frisk, og den har ikke overdøvende gin smag. Du kan bruge den gin du bedst kan lide og faktisk også vælge en alkoholfri gin hvis du vil lave drinken uden alkohol.
Servering
Du kan vælge at lade siruppen ligge på bunden ved servering, som her på vores billeder, så får du en todelt farve med meget mørk nederst og lyserød øverst, eller du kan røre drinken sammen inden servering og få en smuk rød farve over det hele.
Andre variationer af gin hass
Du kan lave denne drink med alle slags frugtsirupper. Jeg har endnu ikke prøvet en variant der ikke smager fantastisk! Prøv for eksempel med Rabarbersirup eller Hyldeblomstsirup. Du kan også bruge færdigkøbte sirupper.