Lækre søde og syrlige ovnbagte rabarber med vanilje. De er skønne at servere som dessert sammen med en kugle god vaniljeis, eller bruge som topping på skyr eller yoghurt om morgenen.
Forb. tid 5 minuttermin
Tilb. tid 20 minuttermin
Samlet tid 25 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
200grabarber
1vaniljestang
80grørsukker
½dlvand
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Rens rabarberne og skær dem i stykker på 3-4 cm.
200 g rabarber
Skrab kornene ud af vaniljestangen, og bland det sammen med sukkeret i en skål. Kom rabarber op i skålen, og vend det hele godt rundt.
1 vaniljestang, 80 g rørsukker
Hæld rabarberne med sukkeret i et ovnfast fad, og fordel dem, så de ligger i ét lag. Hæld vandet i fadet, og læg også den tomme vaniljestang i.
½ dl vand
Sæt fadet i ovnen ved 200 grader varmluft i 20 min.
Server de bagte rabarber lune med vaniljeis eller lad dem køle ned og opbevar dem på køl, så du for eksempel kan bruge dem til morgenmaden ovenpå skyr eller yoghurt.
Noter
Ingrediensnoter
Rabarber - Du kan bruge alle slags rabarber, hvis du bruger de sødlige jordbærrabarber, behøver du måske ikke helt så meget sukker.Vanilje - Jeg bruger kornene fra en vaniljestang, og lægger også vaniljestangen i fadet, da den giver masser af smag mens rabarberne bages. Hvis du ikke har en vaniljestang, kan du skifte to spiseskefulde af sukkeret ud med vaniljesukker.Rørsukker - Du kan også bruge almindeligt hvidt sukker, mens jeg synes rørsukker giver en lækker karamelliseret smag.
Variationer
Andre smage - Du kan give dine rabarber den smag du har lyst til. Prøv for eksempel med noget citronskal, lidt lakrids eller stødt ingefær i stedet for vanilje.
Servering
De smager skønt med vaniljeis til og så er de fantastiske at bruge i en trifli eller i en eton mess med rabarber i stedet for jordbær. De smager også godt i pandekager eller på vafler eller som topping på yoghurt eller skyr
Gem siruppen
Når du har bagt dine rabarber, vil der ligge en lækker lyserød rabarbersirup i bunden af fadet. Den smager fantastisk, og den skal du selvfølgelig servere sammen med dine bagte rabarber. Hvis der er mere tilbage, kan du også bruge siruppen i en skøn Rabarber Gin Hass.
Læg rabarberne i ét lag
Vælg et fad der er stort nok til at rabarberne kan ligge i et lag. På den måde sikrer du at de alle bliver tilberedt lige meget, og får den rette karamellisering.
Opbevaring
Du kan fint lave en stor portion så du har til nogle dage i køleskabet. Det gør jeg selv, de er nemlig både skønne i desserter, men også som topping på mogenmaden for eksempel på skyr eller yoghurt.