Brændende kærlighed er en skøn klassisk ret, og her er den i en variant med bagt kartoffel. Det er en dejlig måde at spise brændende kærlighed på, og noget hele familien sætter pris på at spise. Hvis det skal gå hurtigt, kan bagekartoflerne tilberedes i mikroovnen som her.
Forb. tid 5 minuttermin
Tilb. tid 25 minuttermin
Samlet tid 30 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
4bagekartofler, a cirka 250 g
250gbacon, i tern
3løg
1tsksukker
1bdtpurløg
Salt
Peber
100gsmør
100gsyltede rødbeder
Sådan gør du
Vask bagekartoflerne og tør dem grundigt.
4 bagekartofler
Placer 2 bagekartofler på et dobbelt lag køkkenrulle i mikroovnen og tilbered dem 5-6 minutter på fuld effekt. Vend derefter bagekartoflerne og tilbered yderligere 5-6 minutter eller til de er helt møre. Gentag processen med de andre bage kartofler. - Stik i dem med en kniv og mærk om de er helt tilberedt. De færdige bagekartofler holdes varme i et viskestykke eller pakket ind i folie. Hvis du foretrækker at bage kartoflerne på grillen eller i ovnen kan du også sagtens gøre det. I mens bagekartoflerne tilberedes, laves fyldet.
Rist baconternene på en pande til de er sprøde og gyldne.
250 g bacon
Pil løgene og skær dem i tynde skiver.
3 løg
Når baconen er gylden og sprød, tages det af panden og stilles til siden. Hæld halvdelen af fedtet fra og kom løgene på panden, tilsæt nu sukker og svits løgene til falder sammen og bruner, smag til med salt og peber.
1 tsk sukker, Salt, Peber
Når løgene er færdige, hældes de i en skål og stilles til siden.
Skær de syltede rødbeder i tern, og hak purløget.
1 bdt purløg, 100 g syltede rødbeder
Anretning
Anret nu bagekartoflerne, eller gør det ved bordet.
Skær et kryds i hver kartoffel, kom en klat smør i efterfulgt af bløde løg, sprødstegt bacon og rødbeder skåret i tern. Slut af med hakket purløg og et drys salt og peber.
100 g smør
Server med det samme.
Noter
Ingrediensnoter
Kartofler - Jeg plejer at finde nogle gode store bagekartofler på et sted mellem 250 - 300 gram. Tilberedningstiden afhænger lidt af størrelsen, vi plejer at tilberede dem i mikroovnen når det skal gå hurtigt.Bacon - Gå efter bacon af en god kvalitet. Køb et helt stykke og skær det i tern, eller køb tern.Rødbeder - Der skal bare være rødbeder til, de giver den her lidt syrlige jordede smag der bare passer rigtig godt til.Løg - Lav nu bare rigeligt med bløde løg, det smager jo godt, og der bliver som regel altid spist op.