Opskrift på græsk gyros med svinekødDen klassiske græske streetfood-ret der bare smager fantastisk. Server kødet i fladbrød eller pitabrød sammen med grøntsager, tzatziki og sprøde pommes frites.
Kødet skæres i tynde mindre strimler og kommes op i en stor skål.
800 g svinekød
Tilsæt der efter olivenolien efterfulgt af oregano, koriander, allehånde, røget paprika, paprika, salt, peber, skallen af 1 citron samt saften af ½ citron.
Pil de 2 fed hvidløg og riv dem fint ud over kødet.
2 fed hvidløg
Rødløget pilles og skæres i halve og derefter i meget tynde skiver. Kom det op i skålen til de andre ingredienser og vend nu det hele rigtig grundigt sammen.
½ rødløg
Nu skal kødet stå på køl og trække i minimum 3 timer, men gerne til dagen efter, så det kan trække masser af smag.
15 minutter før gyrosen tilberedes kommes fritterne i ovnen, i airfryren eller i frituregryden og tilbredes til de er gyldne og sprøde.
500 g pommes frites
Resten af tilbehøret forberedes. Grøntsagerne skylles og skæres ud, stil det derefter til siden. Rør en god kraftig tzatziki sammen og stil den til siden.
1 agurk, 6 tomater, 1 rødløg, 1 portion tzatziki
Når det er spisetid, tages den marinerede gyros ud køleskabet. Tilsæt en smule olivenolie til en stor pande og brun nu kødet af ved høj varme til det tager farve og kødet er gennemstegt. - Gyros må gerne brunes af ved meget høj varme, så det får den der autentiske lidt karameliserede smag og en god stegeskorpe på overfladen.
Server den færdige gyros sammen med græske fladbrød og alt det forberedte tilbehør.