Nem opskrift på klassisk tunmousse uden smør til forret eller som en del af en påskefrokost eller frokostanretning. Pyntes med rejer og grønt efter eget valg, og spises med et godt brød og dressing.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 5 minuttermin
Køleskab 2 timert
Samlet tid 2 timert15 minuttermin
Antal 4personer
Udstyr
Kageringe 10 cm
Kageplast
Ingredienser
2dstun i vand
½Løg
½dlmayonnaise
½dlCreme fraiche
1tsksalt
Peber, efter smag
2bladehusblas
½dlcitronsaft
1bdtFrisk dild, til pynt
120grejer, til pynt
Sådan gør du
Læg husblas i blød i en skål med koldt vand i 5-10 minutter.
2 blade husblas
Dræn tunen for vand, og kom den op i en foodprocessor eller minihakker.
2 ds tun i vand
Tilsæt løg, mayonnaise, creme fraiche, salt og peber og kør foodprocessoren til massen er jævn og helt findelt.
½ Løg, ½ dl mayonnaise, ½ dl Creme fraiche, 1 tsk salt, Peber
Opvarm citronsaften i en gryde. Vrid husblassen for vand, og smelt så husblassen i den varme citronsaft.
½ dl citronsaft
Bland herefter citronsaften med smeltet husblas i tunmassen og rør den godt sammen. Smag moussen til med ekstra salt, peber og citron.
Sæt kageringe på en tallerken med bagepapir, og kom kageplast langs siderne, så du undgår at moussen sætter sig fast. Fordel moussen i kageringene (brug det halve antal af portioner du skal lave), og sæt så moussen på køl i mindst 2 timer.
Når moussen har sat sig, fjernes kagering og plast.
Hak dilden fint, og tryk den fast på siderne af moussecirklerne. Skær hver cirkel i 2 dele, og anret hver halve tunmousse med lidt rejer og dild på toppen.
1 bdt Frisk dild, 120 g rejer
Server med citron og et godt brød.
Noter
Ingrediensnoter
Tun - Vi bruger altid tun i vand til tunmousse. Det kan vi bedst lide. Er du mere til at bruge tun i olie eller halvt af hver, så kan du sagtens det. Tun i olie gør selvfølgelig moussen lidt federe i smagen.Mayonnaise - Vi bruger halvt mayonnaise og halvt creme fraiche i vores tunmousse. Det giver lidt fedme til moussen, som den godt kan bruge. Hvis du ikke vil bruge mayonnaise kan du komme et kogt æg i i stedet, det giver også lidt fedme.Pynt - Du kan pynte din tunmousse præcis som du vil, det behøver ikke lige være med rejer og dild som vi gør her. Prøv med forskellige grøntsager for eksempel tomat, agurk eller avocado. Du kan også bruge kogte æg eller asparges som pynt.
Servering
Denne tunmousse laver vi i portionsanretninger. Vi bruger små kageringe på 10 cm men du kan selvfølgelig lave den i lige præcis den form du har lyst til. Bruger du en stor form, kan det tage lidt længere tid for moussen at sætte sig. Du kan vælge at lave en stor tunmousse, hvis det for eksempel er til et buffetbord. Her kan du bruge en springform, så skal du fordoble opskriften og lave den til mindst 8 personer til en lille springform.Server med flutes eller hjemmebagt brød og en god dressing.
Holdbarhed
Tunmoussen kan fint holde sig 2-3 dage i køleskabet. Laver du den dagen før den skal serveres, så vent med at pynte den til lige inden servering.
Frysning
Du kan godt fryse din tunmousse ned. Lad den tø op nogle timer inden servering, og vent med at pynte den til den er tøet helt op.