Stegte kammuslinger med gulerodspure, syltet fennikel og saltmandler
Lækker forret der kan serveres til nytår, andre højtider og festlige lejligheder. Det er ikke så svært at lave, men ser fantastisk ud, og smager lige så godt. Mange elementer kan med fordel forberedes på forhånd, så du bare skal stege kammusliger, varme puré og anrette tallerkenerne.
Forb. tid 5 minuttermin
Tilb. tid 30 minuttermin
Sylte og anretnigstid 2 timert55 minuttermin
Samlet tid 3 timert30 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
Råsyltet fennikel
1fennikel
2dlvand
1dleddike
1dlsukker
Gulerodspuré
300ggulerødder
5dlsødmælk
1laurbærblad
1spskfrisk timian
1tskcitronsaft, eller efter smag
½tsksalt, eller efter smag
Peber, efter smag
Stegte kammuslinger
12kammuslinger
1spsksmagsneutral olie, som solsikkeolie eller lignende
Råsyltet fennikel - Forberedes i god tid eller dagen inden
Rens og skyl fenniklen i koldt vand. Derefter skæres den i tynde skiver på et mandolinjern. Jeg plejer at skære skiverne så tynde som muligt.
1 fennikel
Vand, eddike samt sukker røres sammen i en stor skål til alt sukker er opløst. Tilsæt derefter skiverne af fennikel samt lidt af toppen.
2 dl vand, 1 dl eddike, 1 dl sukker
Stil det på køl og lad det trække i et par timer, eller bedst til dagen efter.
Gulerodspuré
Skræl gulerødderne og skær den i tern.
300 g gulerødder
I en gryde bringes sødmælk, timian samt laurbærblad op i temperatur til det simrer. Tilsæt derefter de forberedte tern af gulerødder. De skal nu simre i 15 - 20 minutter, eller til gulerødderne er helt møre. - Husk at røre rundt med jævne mellemrum. Tilsæt eventuelt 1-2 dl vand til kogelagen, så brænder den ikke så let på.
5 dl sødmælk, 1 laurbærblad, 1 spsk frisk timian
Når gulerødderne er helt møre gemmes ½ dl af kogelagen, stil den til siden. Resten hældes igennem et dørslag eller en si og dryppes af. Laurbærblad og eventuelle timianstilke tages fra og kasseres.
Kom gulerødderne op en blender, tilsæt smør, citronsaft, salt & peber samt lidt af den gemte kogelage. Blend nu det hele sammen til det er en helt galt puré. Juster eventuelt med lidt mere kogelage og smag til med ekstra salt, peber og citronsaft efter smag.
1 tsk citronsaft, ½ tsk salt, Peber
Kom den færdige puré i en skål og stil den til siden. Laves den dagen før varmes den op i microovn inden den skal bruges.
Stegte kammuslinger
Find en tykbundet pande frem og varm olien op til høj varme.
1 spsk smagsneutral olie
Samtidig med at olien varmes op, duppes kammuslingerne helt tørre med køkkenrulle eller et klæde. De krydres med salt og peber på den side der steges først.
12 kammuslinger, Salt, Peber
Kom nu kammuslingerne på den varme pande og steg dem 1½ - 2 minutter, inden de vendes krydres de med salt og peber. Vend kammuslingerne og tilsæt nu smørret til panden og steg dem igen 1½ - 2 minutter i mens der øses smør over.
20 g smør, Salt, Peber
Når kammuslingerne er færdige kommes de på en rist hvor de lige skal trække et par minutter inden de er klar til anretning.
Anretning
På en lille flad eller dyb tallerken kommes 2-3 spsk. af den lune gulerodpuré og smøres en smule ud. Placer 3 stegte kammuslinger, efterfulgt af par friske ærteskud og en smule råsyltet fennikel. Slut af med at drysse lidt grofthakkede saltmandler ud over. Gentag processen for de andre anretninger.
30 g friske ærteskud, 3 spsk saltmandler
Server når alle anretninger er færdige.
Noter
Rester - Rester af gulerodspuré eller syltet fennikel kan gemmes på køl. Gulerodspuré kan genopvarmes forsigtigt i en gryde eller mikrobølgeovn, og fennikel er lækkert at servere i salater eller som tilbehør til kød, fisk eller fjerkræ.