Iskold rabarbersuppe er en skøn sommerdessert serveret med friske jordbær og vaniljeis. Du kan også servere den varm med tvebakker eller med din favorittopping.
Rengør rabarberne og skær den i skiver af cirka 1 cm.
500 g rabarber
Kom rabarberskiver, vand, korn fra vaniljestangen og den tomme vaniljestang i en gryde.
1 l vand, 1 vaniljestang
Kog ved svag varme under låg i 20 minutter.
Hæld saften igennem en fintmasket si, og hæld den tilbage i gryden. Hæld sukker i saften, og varm op indtil sukkeret er helt smeltet. Smag suppen til, måske skal der lidt mere sukker i, alt efter hvor søde eller syrlige rabarberne er. Hvis du vil jævne suppen kan det gøres nu.
120 g rørsukker
Tag gryden af varmen, og hæld suppen på et glas eller flaske. Opbevar den på køl indtil den skal spises.
Suppen serveres i dybe tallerkener med friske jordbær, vaniljeis, frysk mynte og lidt revet limeskal.
250 g jordbær, ½ l vaniljeis, Limeskal, Frisk mynte
Noter
Ingrediensnoter
Rabarber – Du kan bruge de rabarber du vil, men bruger du rabarber der er meget syrlige, vil det muligvis være nødvendigt at tilsætte lidt ekstra sukker.Rørsukker – Vi bruger rørsukker, det giver en god dybde til smagen, men almindeligt hvidt sukker kan også fint bruges.Vanilje – Har du en vaniljestang, så brug kornene fra den. Du kan også erstatte noget af sukkeret med vaniljesukker eller bruge en teskefuld vaniljepulver eller vaniljepasta i stedet.Andre bær – Har du jordbær, brombær, hindbær eller andre bær i fryseren, kan du komme dem i gryden sammen med rabarberne og give suppen lidt ekstra sommersmag.
Serveringsforslag
Server suppen iskold med en kugle vaniljeis i. Sæt gerne rabarbersuppen i fryseren 30 minutter inden servering for at sikre at den er helt kold. Suppen kan alternativt serveres varm med tvebakker.