Opskrift på pull apart hvidløgsbrød med ostDet bedste madbrød med hvidløg, parmesan, mozzarella og masser af smag! Pull apart ostebrød er skønt som tilbehør til aftensmaden eller som en del af et ostebord eller tapasbord. Det er et hvidløgsbrød med mozzarella, som hele familien elsker at spise.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 25 minuttermin
Hævetid 50 minuttermin
Samlet tid 1 timet30 minuttermin
Antal 1brød
Ingredienser
Dej:
2dlmælk
25ggær
1tsksalt
1tsksukker
325ghvedemel
Til samling af brødet:
125gsmør
5fedhvidløg
1spskoregano
2spskparmesan, fintrevet
200gfrisk mozzarella
Groft salt
Sådan gør du
Lun mælken let i mikroovnen til den er lillefingervarm.
Opløs gæren i mælken, og tilsæt salt og sukker.
Tilsæt hvedemelet lidt af gangen mens dejen æltes på røremaskinen. Ælt ca. 10-15 minutter til dejen er glat og smidig.
Lad dejen hvile ved stue temperatur mens du går videre.
Skær mozzarellaen ud i tern. Smelt herefter smørret i en gryde, og pensel en springform på ca. 23 cm med lidt smeltet smør. Kom presset hvidløg, revet parmesan og oregano op i det resterende smør.
Tag en lille klump dej, og pak en mozzarellaterning ind i dejen.
Tril dejen i hvidløgssmørret inden du lægger dem i springformen.
Fortsæt sådan til hele formen er fuld og du har brugt alt dejen.
Hæld evt. overskydende smør ud over dejen i springformen til sidst.
Drys brødet med groft salt, og lad det hæve ca 30 min. mens ovnen varmes op til 200 grader almindelig ovn.
Bag dit hvidløgsbrød i ovnen ved 200 grader i ca. 20-25 minutter til det er gyldent på toppen.