Lækre og sprøde kalkunschnitzler på panden med brunet smørsauce med kapers og citron. Det er skøn hverdagsmad som hele familien elsker herhjemme. Server schnitzler af kalkun med ovnbagte kartofler eller andet tilbehør.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 25 minuttermin
Samlet tid 30 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
500gkalkunschnitzler
50gsmør
2spskolivenolie
Panering
2dlhvedemel
3æg
3dlrasp
100gparmesan
Salt
Peber
Smørsauce med citron
125gsmør
2spskkapers
1spskfrisk persille
½citron, øko
Sådan gør du
Start med at forberede kalkunschnitzlerne. De bankes ud den ønskede tykkelse og stilles til siden så de er klar til panering.
I en dyb tallerken kommes melet, og vend det sammen med salt og peber. I en anden dyb tallerken slås de 3 æg ud og piskes let sammen. I et fad kommes rasp og blandes med revet parmesan, og så er man klar til panering af kalkunschnitzlerne.
I en stor pande smeltes smørret sammen med olivenolien ved middel varme.
I mens smørret og olien varmes op, paneres schnitzlerne. Vend dem først i mel og ryst dem af, dernæst dyppes de i de sammenpiskede æg og til sidst vendes de i rasp med parmesan. Gentag processen for alle schnitzlerne.
Kom nu de panerede kalkunschnitzler på panden og steg dem ved middel varme i 6-7 minutter på hver side, eller til de er gyldne og sprøde. Krydder dem med salt og peber under stegningen.
Når schnitzlerne er færdige, tages de op af panden og placeres i et fad. Gentag processen for de resterende schnitzler.
Imens schnitzlerne steges, forberedes smørsaucen. I en pande smeltes smørret ved høj varme til det bruner, kom hakkede kapers, hakket persille, samt saft og skal fra citron i. Rør rundt og tag saucen af varmen så den ikke brænder på.
Server de panerede kalkunschnitzler sammen med den brunede smørsauce og ovnbagte kartofler eller andet tilbehør.
Noter
Ingrediensnoter
Kalkunschnitzler - I det her tilfælde købt i Lidl, men man kan finde kalkunschnitzler i mange supermarkeder. Alternativt kan man købe et kalkunbryst, skære det i skiver og banke det ud.Smør/olivenolie - Jeg plejer at stege panerede schnitzler i en blanding af smør og olivenolie, det fungerer fint og giver god smag.Parmesan - Jeg blander fintrevet parmesan i raspen til paneringen, det giver en vildt lækker smag til kalkunschnitzlerne, men det kan springes over, hvis man ikke er til smagen.Smør - Til smørsaucen bruger jeg bare almindeligt saltet smør.Kapers - Kapers kan noget i mad, både med salt og syre. Hakket, og i en smørsauce, giver de en masse smag.Frisk persille - Jeg er vild med frisk persille, og drivhuset er fuld af det hver sommer. I den brunede smørsauce giver det en dejlig smag der passer godt sammen med de andre ingredienser.Citron - Både saft og skal af citron i smørsaucen løfter den og giver en dejlig frisk smag, der spiller godt op i mod det fede smør.
Serveringsforslag
Server de panerede kalkunschnitzler med ovnkartofler og en lækker grøn salat.