Opskrift på lækker gryderet med kylling i en cremet flødesovs med champignong og bacon. Smagen er som vi kender den fra en klassisk bøf stragonoff, men her med kylling i stedet for oksekød.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 1 timet
Samlet tid 1 timet15 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
300gBacon
2Løg
350gChampignon
600gKyllingebryst, skåret ud i strimler
2spskHvedemel
2 ½spskPaprika
1tskRøget paprika
1 ½tsksalt
½tskpeber
50gSmør
2 ½spskTomatkoncentrat
5dlPiskefløde
1spskHvidvinseddike
1tskSukker
Sådan gør du
Skær baconen i tern, og steg den i en gryde eller sauterpande ved middel varme. Når det er gyldent og let sprødt tages det op og stilles til siden.
300 g Bacon
Hak løgene, og steg dem i samme gryde i det baconfedtet der er tilbage. Steg til løgene bliver klare. Når de er færdige, tages de op og stilles til siden.
2 Løg
Imens løgene svitses, tilberedes champignonerne i en anden gryde. Rens champignonerne og skær dem i kvarte. Kom lidt smør i gryden, og svits nu champignonerne til al væde er fordampet. Når de er færdige, tages de op og stilles til siden.
350 g Champignon, 15 g Smør
Imens løg og champignonerne svitses, gøres kyllingekødet klar. Skær kyllingekødet ud i mundrette strimler. Kom mel, paprika, røget paprika, salt og peber i en dyb tallerken, og bland det grundigt sammen. Kom kyllingekødet i, og vend det rundt til alt mel og krydderi hænger fast på kyllingekødet.
600 g Kyllingebryst, 2 spsk Hvedemel, 2 ½ spsk Paprika, 1 tsk Røget paprika, 1 ½ tsk salt, ½ tsk peber
Når løgene er færdige, kommes resten af smørret i gryden eller panden. Svits nu kyllingekødet ved middelhøj varme i smørret, til det er helt tilberedt. Tag kyllingekødet op, og stil det til siden. Tilsæt tomatkoncentrat til panden. Svits det ved middel varme i et minuts tid. Kom derefter bacon, løg, champignoner, kyllingekød, fløde, hvidvinseddike samt sukker i gryden, og rør ingredienserne godt sammen og bring retten i kog.
35 g Smør, 2 ½ spsk Tomatkoncentrat, 5 dl Piskefløde, 1 spsk Hvidvinseddike, 1 tsk Sukker
Skru ned for varmen, kom låg på og lad det simre i 10-15 minutter. Rør rundt af og til, slut af med at smage til med ekstra salt og peber.
Server kylling stroganoff med en god kartoffelmos eller pommes frites.
Noter
Ingrediensnoter
Kylling - Du kan købe kyllingebryst eller -filet, og skære det ud i stykker. Vælg gerne kylling af god kvalitet og uden tilsat lage.Fløde - Vi synes at retten bliver bedst med rigtig piskefløde til sovsen, du kan selvfølgelig godt vælge et alternativt produkt hvis du har mere lyst til det.
Serveringsforslag
Vi elsker at spise denne ret med en god Kartoffelmos eller en Kartoffelmos med selleri. Det er også super lækkert med nogle grønne bønner, ærter eller lidt andet grønt til.