Der er ikke noget som en gang hjemmelavet koldskål på en varm sommerdag. Denne opskrift på koldskål med tykmælk og æg, er skøn som dessert, eftermiddagsmad eller let aftensmad på de varme sommerdage. Den er cremet og lækker, med en skøn smag syrlig smag af dansk sommer.
Pisk æggeblommer og sukker til det er hvidt og lækkert luftigt.
2 æggeblommer, 40 g sukker
Tilsæt så vaniljepasta, kærnemælk og tykmælk til æggesnapsen, og rør det hele sammen til en jævn koldskål.
1 tsk vaniljepasta, 5 dl tykmælk, 5 dl kærnemælk
Riv skallen fint af ½ citron, og pres efterfølgende saften. Tilsæt citronskal og saft gradvist, mens du smager til.
½ citron
Når du er tilfreds med smagen, er koldskålen klar til servering. Koldskålen skal opbevares i køleskabet indtil den skal serveres kold.
Server med kammerjunkere og friske danske jordbær eller topping efter eget valg.
Kammerjunkere, Jordbær
Noter
Ingrediensnoter
Tykmælk – Æg og tykmælk er det, der gør en hjemmelavet koldskål super cremet og lækker. Derfor vil vi helst ikke undvære tykmælk i vores koldskål. Nogle laver den dog udelukkende på kærnemælk også.Kærnemælk – Kærnemælken giver en god syre og friskhed til koldskålen. I kombination med tykmælken er det helt perfekt.
Tips og tricks
Lav gerne koldskålen i god tid — den kan sagtens stå nogle timer i køleskabet. Det gør faktisk at smagen trækker og træder bedre frem.
Brug af rå æg
Friske rå æg bruges direkte i koldskålen. Danske æg er ifølge Fødevarestyrelsen fine at bruge, og risikoen for salmonella er meget lille. Foretrækker du at bruge pasteuriserede æg, kan du sagtens gøre det. Læs Fødevarestyrelsens råd til brug af rå æg her.
Variationer
Du kan sagtens tilsætte smag til din koldskål. Udover den klassiske vanilje og citron kan du for eksempel blende jordbær eller andre bær til en puré og røre det i den færdige koldskål. Du kan finde opskriften på Jordbærkoldskål her.