Der er ikke noget som en gang hjemmelavet koldskål med jordbær på en varm sommerdag. Denne opskrift på jordbærkoldskål er skøn som dessert, eftermiddagsmad eller let aftensmad på de varme sommerdage. Den er cremet og lækker, med en skøn smag af jordbær og dansk sommer.
Kom jordbær i en blender, og blend dem til en fin pure. OBS: Hvis du bruger frosne købte bær, anbefaler Fødevarestyrelsen at du giver bærene et opkog inden de kommer i koldskålen. Hvis du bruger købte frosne bær, kan koges 1 minut, og herefter blendes til en fin pure.
250 g jordbær
Pisk æggeblommer og sukker til det er hvidt og luftigt.
2 æggeblommer, 40 g sukker
Tilsæt vaniljepasta, kærnemælk og tykmælk til æggesnapsen. Tilsæt så jordbærpureen, og rør det hele sammen til en jævn koldskål.
1 tsk vaniljepasta, ½ L tykmælk, ½ L kærnemælk
Riv skallen fint af ½ citron, og pres efterfølgende saften. Tilsæt citronskal og saft gradvist, mens du smager til. Hvor meget du skal bruge, afhænger af hvor søde jordbærene er, så smag dig frem.
½ citron
Når du er tilfreds med smagen, er koldskålen klar til servering. Koldskålen skal opbevares i køleskabet indtil den skal serveres kold.
Server med kammerjunkere og friske jordbær eller topping efter eget valg.
Kammerjunkere, Jordbær
Noter
Ingrediensnoter
Jordbær – Der skal selvfølgelig bruges jordbær i opskriften her. Du kan bruge både friske eller frosne, optøede bær til selve koldskålen, som topping er friske jordbær selvfølgelig at foretrække. Hvis du bruger købte frosne bær, så husk Fødevarestyrelsen anbefaler at du koger dem i 1 minut inden de skal i koldskålen.Tykmælk og kærnemælk – Jeg synes en koldskål lavet på æggeblommer med tykmælk og kærnemælk bliver helt perfekt. Den er cremet og lækker samtidig med at den er frisk og har en naturlig syrlighed. På denne måde får du en frisk sommerkoldskål, som er perfekt til de varme dage.Citron – Man kan smage sin koldskål til med citronskal og citronsaft. Det giver en dejlig smag. Hvor meget du skal bruge afhænger selvfølgelig meget af de jordbær du bruger, og hvor søde de er. Her må du prøve dig lidt frem, og smage til med citronen til sidst.
Variationer
Opskriften fungerer også fint med andre bær end jordbær — prøv fx hindbær, brombær eller de bær du bedst kan lide.