Frisk og sød rabarber/hyldeblomstdrik til de varme sommerdage. Den er dejlig at drikke blandet op med vand eller danskvand eller du kan bruge den i drinks eller cocktails.
Skyl hyldeblomsterne hurtigt, klip de grove stænger fra, og kom dem i en gryde eller plastbøtte, sammen med citron i skiver.
12 hyldeblomstskærme, 1 citron
Vask rabarber, og skær dem i skiver på ca. 0,5 cm.
200 g rabarber
Kog vand og sukker op. Når vandet koger, tilsættes rabarber. Giv dem et hurtigt opkog.
0,5 l vand, 250 g sukker
Hæld rabarber og saften hen over hyldeblomsterne, og lad det køle lidt ned inden der lægges låg på, og gryden sættes i køleskabet.
Lad saften trække 3-4 dage inden den sies og hældes på rene flasker og så er den drikkeklar.
Noter
Ingrediensnoter
Hyldeblomstskærme - Find de største flotte skærme. Det er en god ide at plukke hyldeblomsterne om morgenen hvor duggen ligger på blomsterne, så har de mest aroma. Derudover skal du gå efter de skærme der er mest gule i det, da de helt hvide blomster snart er afblomstret og nemt falder af. Brug en saks til at klippe blomsterskærmene af busken.Citron - Det er vigtigt at vælge økologiske citroner til denne opskrift, da citronskiverne skal ligge i saften og trække, og vi selvfølgelig ikke vil have sprøjtemidler i vores saft.
Servering
Saften er stærk i koncentreret form, og vi drikker den enten som saftevand blandet op i vand eller danskvand, og ellers er den super god i drinks som for eksempel rabarbermojito eller som et dansk twist i en gin hass. Lige meget hvordan du drikker den, så anbefales det at drikke den iskold gerne med nogle isterninger en varm sommerdag på terrassen.
Holdbarhed og frysning
Saften kan holde sig længe hvis du kommer den på skoldede flasker og opbevarer den i køleskabet. Saften kan også fint fryses ned. Frys den enten i fryseposer eller i isterningposer. Hvis du fryser den i isterningposer, så kan du nemt tage et par terninger på og komme i et glas vand eller måske i et glas hvidvin eller asti. Så har du iskold hyldeblomst/rabarberdrink.