Persille-frikadeller med havregryn smager fantastisk til aftensmaden eller som snack i madpakken eller picnickurven. De er nemme at lave, og kan sagtens fryses ned hvis der er rester tilbage. Skøn hverdagsmad med masser af smag.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 50 minuttermin
Samlet tid 1 timet
Antal 6personer
Ingredienser
Fars
1kghakket svinekød, eller blandet svine- og kalvekød
3løg, groft revet
1dlfrisk persille, hakket
2dlhavregryn
3æg
2dlmælk
2tsksalt
Peber
Til stegning
25gsmør
½dlolivenolie
Sådan gør du
Riv løgene på den grove side af rivejernet, og hak persillen.
3 løg, 1 dl frisk persille
Kom hakket løg og persille i en skål sammen med alle de andre ingredienser til farsen , og rør farsen godt sammen.
Form frikadellerne i den ønskede størrelse og steg dem ved middelvarme i en blanding af olivenolie og smør. De skal stege i ca. 10-12 minutter, og vendes når halvdelen af tiden er gået. De skal have en fin stegeskorpe dog uden at være brændte.
½ dl olivenolie, 25 g smør
Server med flødekartofler, kold kartoffelsalat eller dit yndlingstilbehør.
Noter
Ingrediensnoter
Hakket svinekød - Du kan bruge hakket svinekød eller en blanding af hakket kalv og svin. Det er vist lidt hvad man er til, jeg synes begge dele smager skønt.Havregryn - Herhjemme skal der havregryn i deller. De gør at farsen kan suge en del væske, så man får de saftigste frikadeller.Persille - Vi har masser af frisk persille i haven, det er simpelthen fantastisk! Hvis du ikke er så heldig, så kan du købe det i alle supermarkeder. Du kan også sagtens eksperimentere med andre krydderurter end persille. Prøv med timian, basilikum eller koriander.
Serveringsforslag
Du kan servere frikadellerne helt som traditionelle frikadeller til aftensmad med flødekartofler eller kartofler og brun sovs. Eller du kan bruge dem som små hapsere i madkurven til picnic, til køreturen eller i madpakken.
Frysning
Frikadellerne kan fint fryses ned. Du kan godt lave en stor portion til fryseren, så er der altid deller til en hurtig aftensmad eller til madpakken.