Sprøde bastogne småkager med varme krydderier, der passer perfekt til jul men som sagtens kan spises hele året rundt hvis du spørger os.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 30 minuttermin
Hviletid 2 timert
Samlet tid 2 timert45 minuttermin
Antal 20småkager
Ingredienser
50gmørk sirup
50gBrun farin
50gSmør, stuetemperatur
125gHvedemel
½tskbagepulver
Krydderier:
½tskStødt ingefær
½tskStødt kardemomme
1tskstødt kanel
½stangvanilje
1knspsalt
Sådan gør du
Bland brun farin og sirup sammen i en skål, og pisk det bløde smør i.
50 g mørk sirup, 50 g Brun farin, 50 g Smør
Flæsk vaniljestangen, og skrab kornene ud.
½ stang vanilje
Kom mel, bagepulver, vaniljekorn samt de øvrige krydderier i skålen sammen med de andre ingredienser og ælt det grundigt sammen til en jævn sammenhængende masse. Stil dejen på køl et par timer eller til dagen efter.
125 g Hvedemel, ½ tsk bagepulver, ½ tsk Stødt ingefær, ½ tsk Stødt kardemomme, 1 tsk stødt kanel, 1 knsp salt
Forvarm ovnen til 175 grader varmluft.
Del dejen i 2 lige store klumper, og rul den til pølser med en diameter på 1,5 cm. Tryk pølserne flade og rids dem med en gaffel, så de bliver lidt revne i overfladen. Skær dem i stykker på 4-5 cm i længden og overfør dem til en bageplade beklædt med bagepapir.
Placer bagepladen midt i ovnen og bag småakgerne i 10 - 12 minutter. Overfør dem til en rist så de kan køle af.
Server de lækre småkager med en god kop kaffe eller til julehygge med familien.
Noter
Ingrediensnoter
Mørk sirup - Mørk sirup er bedst til at få den rette smag og farve på kagerne. Lys kan også bruges, men det giver ikke helt samme resultat.Brun farin - Giver den dybe og mørke karamelliserede smag.Smør - Smørret skal være blødt når det skal piskes i dejen. Derfor skal du tage det ud af køleskabet i god tid.Hvedemel - Helt almindeligt hvedemel eller kagehvedemel.Bagepulver - Er med til lige at hæve småkagerne lidt, og give den lidt luftige konsistens.Krydderier - Du skal bruge Ingefær, kardemomme, kanel, vanilje og salt for at få den helt rigtige bastogne-smag, som vi kender og elsker.
Kødhakker eller kagesprøjte
Har du en kødhakker med en form til bastognekiks, så kan du køre dejen igennem den, den kan også sprøjtes ud med en kagesprøjte, men vores erfaring er, at dejen er meget svær at sprøjte ud, og derfor former vi dem i stedet som beskrevet i opskriften.
Brug bastognekiks i kager
Småkagerne kan også bruges i forskellige kager eller desserter, for eksempel bruger vi dem i vores Risalamande cheesecake og i Banoffee pie.
Holdbarhed og opbevaring
Bastogne kiks kan holde sig rigtig længe i en tætsluttende beholder som for eksempel en kagedåse. Herhjemme holder de dog ikke så længe på grund af den gode smag.