Nemme og lækre bagels med fyld af frisk mozzarella, pesto og lufttørret skinke. De er skønne i madpakken eller som en nem hverdagsmad eller frokost for hele familien.
Skær dine bagels over, og rist dem eventuelt kort på brødristeren hvis du vil have dem ristede.
4 bagels
Smør både over- og underbollen med pesto.
150 g pesto
Læg salaten på underbollen, og læg skiver af skinke ovenpå. Skær herefter mozzarella i skiver, og læg det ovenpå skinken.
50 g feldsalat, 100 g parmaskinke, 250 g frisk mozzarella
Læg overbollen på din bagel.
Nu er de klar til servering, eller de kan sættes på køl indtil de skal spises.
Noter
Opbevaring - Hvis du skal opbevare dine samlede bagels eller have dem med i madpakken, så anbefaler jeg at du pakker dem ind i husholdningsfilm enkeltvis.Bagels - Du kan købe færdige bagels i mange supermarkeder, men de er nemme at lave selv, og så smager de meget bedre. Prøv vores opskrift på Bagels eller Fuldkornsbagels.