Med færdigkøbte wienerbrødsfastelavnsboller kan du nemt og hurtigt lave hjemmelavede fastelavnsboller med saltkaramel og fløde. De er bedre end dem du kan købe ved bageren, og så er det en del billigere at lave dem selv.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 20 minuttermin
Nedkøling 30 minuttermin
Samlet tid 1 timet
Antal 4stk
Ingredienser
4frosne fastelavnsboller, fx fra Hatting el. Mette Munk
Bag fastelavnsbollerne efter anvisningen på posen. Hvis du har mod på det, kan du i stedet lave dine egne wienerbrødsboller efter denne opskrift.
4 frosne fastelavnsboller
Hvis du vil lave din egen saltkaramel, kan du bruge denne opskrift. Du kan lave karamelsaucen mens bollerne bager eller dagen i forvejen. Lad karamellen køle ned inden den fyldes i bollerne.
Når bollerne er bagt, skal de køles helt ned inden du kan fylde dem. Når de er kølet ned, skæres de over på midten.
Pisk fløden sammen med vaniljesukkeret til en luftig flødeskum og fyld den på en sprøjtepose. Sprøjt fløde rundt i kanten af underbollen.
2 dl piskefløde, 1 spsk vaniljesukker
Fyld midten af fastelavnsbollen med saltkaramel, og læg så låget på.
2 dl saltkaramel
Pisk en glasur af flormelis med 1 spsk. saltkaramel i. Tilsæt vand til du har en tyk konsistens, men så den stadig kan smørres ud på toppen af bollen.
1 dl flormelis, Vand
Pynt bollerne med karamelglasuren og server dem straks eller sæt dem på køl til de skal spises.
Noter
Frosne wienerbrødsfastelavnsboller - Til billeder og video her på siden har vi brugt dem der hedder "Festlige fastelavnsboller" fra Hatting. Vi har også gode erfaringer med at bruge de frosne fastelavnsboller fra Mette Munk.Saltkaramel - Saltkaramel er nemt at lave selv. Så det vil jeg selvfølgelig opfordre til. Hvis du vil tage den nemme løsning, kan man også købe færdig saltkaramel i større supermarkeder. Find vores opskrift på saltkaramel her.Pynt - Du kan selvfølgelig pynte helt som du vil. Glasur, flødeskum eller flormelis er nok de mest klassiske måder at pynte toppen af en fastelavnsbolle på.