Riv løg og kartoffel groft, og rør det sammen med kød, vineddike, tomatpasta, æg, rasp og oregano, hvidløg og persille. Tilsæt mere rasp hvis farsen er for klistret. Tilsæt salt og peber og ælt farsen grundigt sammen, brug gerne en røremaskine.
Farsen stilles i køleskabet 1 times tid.
Form små frikadeller, brug ca. 1 spsk. fars per frikadelle. Vend frikadellerne i hvedemel i mens du opvarmer olien i en pande.
Steg frikadellerne ved jævn varme i ca. 5 minutter på hver side til de er gyldne. Læg herefter frikadellerne på et stykke køkkenrulle til at suge overskydende olie. Server straks, evt. med en lækker græsk salat.