Klassisk tarte tatin med æbler, er en Fransk æbletærte med karamel. Den er bagt på hovedet i en pande i ovnen, og så smager den fantastisk godt. Sprød mørdej, og syrlige æbler i en dejlig sød og let bitter karamel.
Forb. tid 30 minuttermin
Tilb. tid 30 minuttermin
Afkøling 15 minuttermin
Samlet tid 1 timet15 minuttermin
Antal 6personer
Ingredienser
Mørdej
150gsmør, koldt
250ghvedemel
50gflormelis, udelad hvis æblerne er søde
1knspsalt
1æg
Fyld
4æbler, gerne sylige
1spskcitronsaft
125gsukker
60gsmør
1vaniljestang
Sådan gør du
Mørdej
Smulder det kolde smør ud i hvedemelet, det plejer jeg at gøre i en foodprocessor. Når smørret er smuldret i i melet, tilsættes flormelis, salt og et æg. Kør dejen igen til den samler sig til en sammenhængende klump.
150 g smør, 250 g hvedemel, 50 g flormelis, 1 knsp salt, 1 æg
Rul dejen ud imellem 2 stykker bagepapir til den er 3-4 mm. tyk. Læg den derefter på køl i minimum 30 minutter.
Forvarm ovnen til 185 grader almindelig over- og undervarme.
Fyld
Skræl æblerne og skær dem i passende både, pres en smule citronsaft ud over æblebådene, så de ikke bliver brune.
4 æbler, 1 spsk citronsaft
Smelt sukkeret ved middel varme i en pande (25 cm i diameter) der tåler ovn. Når sukkeret er helt smeltet og blevet gyldent, tilsættes smørret. Rør det sammen med det smeltede sukker til det bliver en sammenhængende karamelmasse, og skru derefter lidt ned for varmen. - Undgå at røre i sukkeret når det skal smelte.
125 g sukker, 60 g smør
Kom vaniljekorn og den flækkede vaniljestang i, og læg derefter æblebådene i panden, skru ned for varmen og lad dem stå og boble i karamellen i ca. 5 minutter. Sluk derefter for panden, og lad det hele køle ned i ca. 15 minutter.
1 vaniljestang
Kom derefter mørdejen over og tryk den forsigtigt ned i siderne, prik derefter huller i dejen med en gaffel, så dampen kan slippe ud. Kom panden i den forvarmede ovn. Tilbered nu æbletærten i ca. 30 minutter ved 185 grader over- og undervarme, eller til mørdejen er blevet helt gylden.
Tag panden ud af ovnen, og lad tærten køle af i 10-15 minutter, læg derefter en tallerken over og vend tærten ud på fadet så mørdejen er i bunden.
Server med en god vaniljeis til.
Noter
Ingrediensnoter
Æbler – Find en æblesort du godt kan lide. Pink Lady fungerer fint, men Belle de Boskoop er også et fantastisk bud. Æblerne skal helst være en smule syrlige, da der er meget sukker i tærten.Sukker – Sukker danner rammen for karamellen og der er ingen vej udenom. Det er ikke en kalorielet tærte, men hold nu op hvor den smager godt.Smør – Smør giver sammen med sukker karamellen som æblerne skal ligge og hygge sig i.Vanilje – Hel vanilje er ikke et must, men det gør noget godt for smagen. Det er halvdyrt efterhånden, så brug det hvis du har det, eller brug vaniljepasta eller vaniljepulver i stedet.Mørdej – Lav nu selv mørdejen! Det tager ikke så lang tid, og hvis du har en foodprocessor, så tager det ikke mere end et par minutter — og så skal den selvfølgelig på køl.
Udstyr
En pande på ca. 25 cm i diameter, der tåler at gå i ovnen — en støbejernspande er ideel da den giver god varmefordeling og tåler både ovn og grill.
Foodprocessor (anbefalet til at lave mørdejen hurtigt og nemt).
Tips og tricks
Brug syrlige æbler — det balancerer den søde karamel.
Pas på med for høj varme når sukkeret smeltes, ellers brænder det på. Undgå også at røre i sukkeret mens det smelter.
Tarte tatin kan varieres med andre frugter — prøv fx blommer, bananer eller pærer.
Serveringsforslag
Server med en god vaniljeis til, gerne af den hjemmelavede slags.
Server med en klat flødeskum eller creme fraiche til.
Opbevaring og holdbarhed
Rester af tærten skal opbevares på køl og kan holde sig i et par dage.