Her får du opskriften på de perfekte short ribs lavet på træpillegrill. Short ribs eller tværreb som det også hedder kan købes hos din slagter. Server de lækre ben med en grillet majskolbe og en bagt kartoffel eller dit favorittilbehør.
Tænd for træpillegrillen og indstil temperaturen til 130 grader.
Forbered dine short ribs ved at fjerne hinden på bagsiden. Dette gøres let med en skarp kniv ved at løsne hinden i det ene hjørne og derefter trække den af. - Short ribs eller tværreb kan tilberedes som en hel side ribs, eller som jeg har gjort skåret ud i enkelte stykker.
1,5 kg short ribs
Blan grov peber og kokkesalt sammen i en skål. Fordel blandingen på benene og stil dem til siden.
2 spsk salt, 2 spsk peber
Bland alle ingredienserne til mopsaucen i en skål og rør det sammen til alt sukker og salt er opløst. Kom det derefter på en sprayflaske.
Nu er det grilltid. Placer dine short ribs på øverste hylde på grillen og luk låget. Nu handler det om tålmodighed, det tager lang tid at lave de perfekte short ribs og man skal ikke åbne låget for meget undervejs. - Tjek første gang efter et par timer. Her sprayer du benene med mopsauce. Herefter plejer jeg at spraye dem hver time til de skal af grillen.
Man skal går efter en kernetemperatur inde ved benet på omkring 92-93 grader. Så det er en rigtig god ide at benytte sig af de temperatursonder der følger med grillen. - Sonderne er også rigtig gode til at stikke i kødet og tjekke for mørhed. Når man rammer sluttemperaturen, skal der være meget lidt modstand. Det skal mest af alt føles som at stikke i smør.
Når kernetemperaturen er nået, og benene har fået en lækker bark, er det tid til at tage dem af og pakke dem i butcherpaper eller slagterpapir som det også kaldes. Det kan man købe online, og er rigtig godt man skal lave spareribs, short ribs og brisket.
Pak benene ind, og kom dem i en flamingokasse, køletaske eller lignende. Her skal de ligge og trække i en halv times tid, før de er færdige og klar til servering.
Pak benene ud og server dem direkte på papiret de har været pakket ind i.
Noter
Ingrediensnoter
Short Ribs / Tværreb – Du kan bede din lokale slagter om denne udskæring. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så har Mr. Beef (reklamelink) det på lager til bestilling online.Salt/Peber – Jeg krydrer ikke short ribs med andet end kokkesalt og groft peber.Æbleeddike – Æbleeddiken bruges som ingrediens i "marinaden", der bruges til at holde kødet fugtigt under tilberedningen.Æblejuice – Æblejuicen giver en dejlig sød æblesmag.Salt / Sukker – Salt og sukker bruges til at balancere mopsaucen med.
Tilberedning og tips
Grillen sættes til 130 grader. Short ribs placeres på øverste hylde, og låget lukkes. Første tjek sker efter et par timer, hvor benene sprayes med mopsauce — herefter sprayes de hver time. Kernetemperaturen inde ved benet skal nå 92-93 grader, og kødet skal føles som at stikke i smør, når det tjekkes for mørhed.Lav gerne mopsaucen dagen i forvejen, så den når at trække smag. Hav tålmodighed — det er afgørende for det perfekte resultat.
Hviletid
Når benene er færdige, pakkes de straks i slagterpapir og lægges i en flamingokasse eller køletaske i ca. 30 minutter. Det giver saftigere og mere møre ben. Server dem direkte på papiret de har hvilet i.
Du kan også servere short ribs på grill med en frisk salat og et godt flutes.
Opbevaring og holdbarhed
Rester kan opbevares på køl i et par dage, eller de kan fryses ned.
Grillen
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er glad for min Weber Smokefire (reklamelink), og det er da også den jeg har brugt til opskriften her.Smagen af røg man får i maden er helt perfekt, og det er efterhånden sjældent at min gasgrill er i spil når der skal et stykke kød på grillen.