Opskrift på en helt klassisk pariserbøf på smørstegt brød med topping af syltede rødbeder, cornichoner, kapers, rå løg, friskrevet peberrod og en æggeblomme.
I en skål blandes det hakkede oksekød sammen med, æg, hakkede kapers, hvidløg, tørret oregano samt salt og peber. Rør det grundigt sammen til det bliver en sammenhængende fars.- Derefter deles farsen i 4 lige store dele og formes til bøffer på ca. 2 cm. i tykkelsen.
Varm en pande op til middelhøj varme og kom 50 g. smør på. Lad det bruse af og steg efterfølgende bøfferne i 6 - 7 minutter på hver side.
Imens bøfferne steges ristes brødet. Jeg foretrækker at riste/stege det i smør på panden. Smelt 50 g. smør i en anden pande ved middel varme og steg brødskiverne på gyldne på begge sider. Når de er færdige tages de op og stilles til siden.
Når bøfferne er færdig tages de op og stilles til siden.
Anret nu pariserbøfferne på tallerkener. Først en skive smørristet brød, så en bøf, efterfulgt af rødbedetern, tern af cornichoner, en smule finthakket løg, kapers og en portion revet peberrod. Slut af med at placere en æggeblomme på toppen, eller i en lille skål ved siden af.