Bøfferne tages ud af køleskabet 30 minutter inden de skal grilles. Bøfferne bankes let ud, til de er ca. 3 cm tykke. Lav et par snit igennem fedtkanten på hver bøf, så de ikke trækker sig sammen når de kommer på grillen.
Forvarm grillen til høj varme, sat op til direkte varme.
Placer en støbejernspande på grillen, eller på komfuret, og lad den varme op. Kom smør, olivenolie samt timian og hvidløg i panden. Lad det bruse op.
Vend hver bøf i det krydrede smør, og kom dem over på grillen over den direkte varme. Krydder bøfferne med salt og peber.
Steg nu bøfferne 4-6 minutter på hver side, eller til kernetemperaturen er ca. 56 grader. Vend bøfferne flere gange undervejs. HUSK det er altid en god ide at bruge et stegetermometer.
Tag bøfferne af grillen og lad dem hvile i ca. 5-10 minutter inden de serveres.