Nem og lækker salat med pasta, kylling, soltørrede tomater, pesto, pinjekerner og masser af grønt. Den er lækker som et helt måltid på travle dage, og helt perfekt i madpakken til både børn og voksne.
Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Skyl den herefter i koldt vand og lad den køle af. Vend den afkølede pasta sammen med grøn pesto og krydres med salt og peber. Mens pastaen koger, klargøres de andre elementer.
500 g pasta, 180 g grøn pesto
Skær kyllingen i mundrette stykker.
300 g kyllingebryst
Vask salaten godt og skær eller bræk den i mundrette stykker. Skær peberfrugt og agurk i tern. Del cherrytomaterne i kvarte.
75 g grøn salat, 1 rød peberfrugt, ½ agurk, 120 g cherrytomater
Skær de soltørrede tomater ud i små tern.
100 g soltørrede tomater
Rist pinjekernerne på en tør pande på middel varme, til de bliver gyldne. Pas på de ikke brænder på!
70 g pinjekerner
Bland pastaen med pesto sammen med kyllingen og alle grøntsagerne i en skål.
Fordel de ristede pinjekerner og stykker af feta ud over pastasalaten, og så er den klar til servering.
200 g feta
Noter
Ingrediensnoter
Pasta – Du kan bruge skruer, sløjfer, penne eller hvilken type pasta du nu foretrækker i din pastasalat. Det er ikke så vigtigt, du skal bare følge anvisningen på posen når du koger dem.Salat – Vælg den slags grønne salat du bedst kan lide. Vi køber ofte de der poser med blandet grønt salat, så får man lidt forskelligt.Kylling – Du kan koge eller stege et par kyllingebryster, eller købe færdigstegt kylling i supermarkedet hvis tiden er virkelig knap. Har du rester af kylling, så er denne opskrift også helt perfekt. Du kan også skifte kyllingen ud med for eksempel skinkestrimler, eller springe den helt over hvis du vil bruge pastasalaten som tilbehør til en kødret.Soltørrede tomater – Giver en skøn smag til salaten, men kan selvfølgelig springes over hvis I ikke er så vilde med dem.Feta – Du kan bruge feta, salatost, puckost eller hvilken variant du nu foretrækker.Pinjekerner – Vi elsker pinjekerner, de giver en skøn nøddeagtig smag når de lige bliver ristet på panden inden de kommer i salaten, og så giver de lidt knas og tekstur til salaten. Hvis du ikke har pinjekerner kan du bruge lidt hakkede pistacienødder eller måske mandler i stedet.
Serveringsforslag
Send en portion med i madpakken — ungerne vil elske det!
Server som et let, selvstændigt måltid til frokost eller aftensmad på travle hverdage.
Opbevaring og holdbarhed
Når du har lavet salaten, skal den opbevares i køleskabet indtil den skal spises. Den er også velegnet til madpakken dagen efter.