Lav dejen som beskrevet i opskriften her.Når dejen er klar, rulles eller trykkes dejen ud til runde pizzabunde. Dejen giver 3-4 pizzaer alt efter størrelse.
1 portion pizzadej
Skær kartoflerne i tynde skiver på 2 mm, brug gerne mandolinjernet.
3 kartofler
Smør pizzabundene med olivenolie og fordel så kartoffelskiverne.
3 spsk olivenolie
Bræk mozzarellaen i mindre stykker og fordel det rundt på pizzaerne. Drys med revet parmesan.
250 g frisk mozzarella, 70 g parmesan
Hak rosmarinen og fordel den på pizzaerne.
3 stængler frisk rosmarin
Drys afslutningsvist pizzaen med groft salt.
Salt
Bag pizzaen på en varm bagesten, bageplade i ovnen eller på grillen ved 250-275 grader. Den skal have ca. 8-10 minutter men hold godt øje med den. I en varm pizzaovn skal pizzaerne have 1-2 minutter, husk at vende dem jævnligt, så de ikke bliver sorte.
Dryp evt. med lidt ekstra olivenolie når den kommer ud af ovnen, og server straks.
Noter
Ingrediensnoter
Pizzadej - Pizzabunden er super vigtig, især når man skal lave en helt simpel pizza. Her betyder bunden bare rigtig meget. En pizzadej med tipo 00 mel, er det vil næsten altid laver, det giver en lækker sprød bund med gode lufthuller i skorpen.Kartofler - Du kan bruge de kartofler du har hjemme. De skal vaskes godt, men de behøver ikke skrælles. Vi skærer dem i tynde skiver på 2 mm på et mandolinjern.Rosmarin - Kartofler og rosmarin kan bare noget sammen. Det smager fantastisk godt på en pizza. Vi synes pizzaen bliver bedst med frisk rosmarin.Ost - Vi bruger en blanding af parmesan og mozzarella. Det giver den gode cremede ost og en masse god salt smag fra parmesanen. Vælg en god parmesan, det kan virkelig smages i det færdige resultat.
Rester
Du kan gemme eventuelle rester et par dage i køleskabet. Herhjemme er det altid et hit med et stykke kold pizza i madpakken, og ellers kan man lige lune resterne i mikroovnen.