Lækker og saftig husarsteg med svampe og bacon og masser af krydderuter. Det er skøn mormormad, som er perfekt i en weekend her om efteråret hvor det er lidt småkoldt og blæsende. Server stegen sammen med kartofler, lidt grønt og den brune sovs.
Forb. tid 20 minuttermin
Tilb. tid 2 timert
Hviletid 10 minuttermin
Samlet tid 2 timert30 minuttermin
Antal 6personer
Ingredienser
1,5kgnakkefilet
200gBacon
1Løg
250gChampignon
2fedHvidløg
2spskFrisk persille
1spskFrisk timian
2bladeFrisk salvie
1tsksalt
Peber
½dlrasp
3dlOksebouillon
1dlrødvin
1dlPiskefløde
1spsksovsekulør
1spskribsgele
2spskmaizena
2spskVand
Sådan gør du
Som det første forvarmes ovnen til 200 grader over- og undervarme.
Derefter skæres baconen i tern og svitses på en stor pande. I mens baconen svitses, renses løg samt champignoner. Løg, champignoner og hvidløg hakkes fint, og kommes på panden sammen med baconen når den er blevet gylden.
200 g Bacon, 1 Løg, 250 g Champignon, 2 fed Hvidløg
De friske krydderurter hakkes fint og kommes på panden sammen med salt og peber efter smag. Svits blandingen til al væde fra svampene er fordampet.
Imens blandingen svitses forberedes nakkefileten. Den pudses for de værste sener og fedt. Derefter skæres der skiver i den, dog uden at skære helt igennem, lidt som med en hasselback kartoffel.
1,5 kg nakkefilet
Nakkefileten krydres derefter med en smule salt og peber. Nu skal svampeblandingen fordeles ned imellem skiverne på nakkefilten, bare fyld rigeligt i.
Slut af med at drysse rasp på toppen. Efterfølgende bindes stegen med madsnor på langs for at holde sammen på den under tilberedningen. Husarstegen placeres nu i et ildfast fad og der tilsættes rødvin, bouillon samt ekstra krydderurter til fadet.
3 dl Oksebouillon, 1 dl rødvin, ½ dl rasp
Stil nu husarstegen i ovnen og tilbered den i 2 timer ved 200 grader over- og undervarme.
Når tiden er gået, tages stegen ud af ovnen. Skyen fra fadet hældes igennem en si over i en gryde. Stegen stilles utildækket, og skal nu trække imens sovsen laves.
Kom fløden i skyen og kog den op. Tilsæt sovsekulør, ribsgele og smag den til med salt og peber. Når man er tilfreds med smagen jævnes sovsen med en blanding af maizena rørt op en i en smule vand.
Når man er tilfreds med konsistensen på sovsen er den klar til servering. Madsnoren fjernes på stegen, og den skæres i skiver og servres med sovsen, kogt broccoli og kogte kartofler.
Noter
Ingrediensnoter
Nakkefilet - En nakkefilet kan du finde i de fleste større supermarkeder, den her i opskriften vejede omkring 1,5 kg.Bacon - Bacon er med til at give den dejlige saltede røgede smag, der også kommer til at præge sovsen sammen med svampene.Champignoner - Champignonger er bare nogle lækre svampe, og de giver en rigtig fin smag. Men er du den type der selv samler svampe, så kan du med fordel prøve at mikse med nogle af dem du finder i naturen. Alternativt kan man købe dem i supermarkeder, jeg kan anbefale at prøve med en blanding af kantareller og champignoner.Løg - Løg skal der til. Jeg bruger kun et løg, men du kan sagtens prøve at komme et mere i. Du kan også skifte dem ud, og bruge skalotteløg i stedet for.Persille - Frisk persille er bare godt, og det passer også rigtig godt i en ret som husarsteg.Timian - Frisk timian er en af de bedste krydderurter i min bog, og det kan bare noget sammen med svampe.Salvie - Om man kan lide salvie er en smags sag, jeg synes at det smager vildt godt og her i retten passer det rigtig godt sammen med de andre krydderurter.Fælles for alle krydderurterne er at man kan bruge tørret, hvis man ikke kan finde friske.
Serveringsforslag
Server stegen med den gode sovs, kogte kartogler og noget grønt. Det kunne være en lækker Waldorfsalat eller kogt broccoli eller bønner.
Rester
Rester af steg og sovs kan fryses ned eller gemmes i køleskabet i nogle dage.