Nem opskrift på lækker sprød agurkesalat. Den er dejlig at servere som tilbehør til aftensmaden, til alt fra grillet kylling til en god hotdog. Den er perfekt når du har agurker i drivhuset.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 15 minuttermin
Samlet tid 30 minuttermin
Antal 1Portion
Ingredienser
2agurker
½dlfint salt
Syltelage
4dleddike
4dlvand
2 ½dlsukker
4laurbærblade
10peberkorn
Sådan gør du
Kom alle ingredienserne til lagen i en gryde og kog dem op. Lad derefter lagen køle helt ned inden den skal bruges. Grunden til at man bruger en kold lage, er at man bevarer den dejlige grønne farve og de sprøde i agurkerne.
Skyl agurkerne og skær dem i tynde skiver. Jeg plejer at bruge et mandolinjern sat til at snitte i 3 mm. tykkelse.
2 agurker
Kom agurkeskiverne i et dørslag, og fordel det fine salt ud over. Vend derefter skiverne af agurk rundt, så saltet bliver godt fordelt.
½ dl fint salt
Nu skal agurkeskiverne trække i cirka 15 minutter, så saltet kan trækken en masse væske ud. Det er på den måde man får en lækker sprød agurkesalat.
Når agurkeskiverne har trukket med salt, skal de skylles i koldt vand. Masser af koldt vand! Jeg plejer at skylle dem ad flere omgange, så jeg er sikker på at saltet er helt væk.
Kom derefter agurkeskiverne i et passende sylteglas der er skoldet med kogende vand og eventuelt skyllet med spiritus eller atamon. Hæld den afkølede lage over. Lad dem trække på køl et par dage , hvis du kan vente så længe!
Noter
Ingrediensnoter
Agurker - Økologiske agurker anbefales — indtil man selv kan høste i drivhuset.Eddike - Brug klar lagereddike eller æbleeddike.Salt - Bruges både i lagen og til at trække vand ud af agurkerne inden syltning.Laurbærblade - Giver bare en god smag til lagen.
Udstyr
Et mandolinjern er praktisk til at skære agurkerne i ensartede skiver på ca. 3 mm — men det kan også gøres med håndkraft.
Et sylteglas, der er skoldet med kogende vand og skyllet med atamon inden brug.
Et dørslag til at salte og afdryppe agurkeskiverne i.
Grunden til at man bruger en helt afkølet lage er, at agurkerne bevarer deres dejlige grønne farve og forbliver sprøde. Sørg for at skylle agurkeskiverne grundigt i koldt vand ad flere omgange, så alt saltet er væk, inden de kommes på glas.
Opbevaring og holdbarhed
Agurkesalaten opbevares på køl. Lad den gerne trække et par dage inden servering — så er smagen bedst.