Sønderjysk grønlangkål og kogt hamburgerryg er rigtig vinterhyggemad herhjemme. Vi elsker det, og serveret med brunede kartofler er det et himmelsk måltid. Vi håber du får lyst til at prøve retten hjemme hos Jer.
Forb. tid 0 minuttermin
Tilb. tid 1 timet35 minuttermin
Samlet tid 1 timet35 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
Hamburgerryg
1,5kghamburgerryg
vand
3spsksukker
Sønderjysk grønlangkål
500ggrønkål, frossen, hakket
300gkartofler
1dlpiskefløde
125gsmør
1dlkogevand fra hamburgerryg, evt. ekstra til at justere konsistensen
2tsksukker, eller efter smag
2tsksalt, eller efter smag
Peber, efter smag
Sådan gør du
Hamburgerryg
Kom hamburgerryggen i en stor gryde.
1,5 kg hamburgerryg
Hæld koldt vand over så det dækker hamburgerryggen.
vand
Tilsæt 3 spsk. sukker og skru op for varmen.
3 spsk sukker
Når vandet koger skrues der ned for varmen så det simrer. Kom nu låg på gryden og lad hamburgerryggen simre i vandet i 45 minutter.
Når tiden er gået tages gryden af varmen. Lad hamburgerryggen stå og trække i 45 minutter i kogevandet inden den tages op.
Sønderjysk grønlangkål
Man starter på grønlangkål (og kartofler) når der er ca. 35 minutter tilbage af trækketiden for hamburgerryggen.
I en skål med rigeligt vand koges kartoflerne møre. Pil dem efter følgende og mos dem til en grov mos.
300 g kartofler
Find en tykbundet gryde frem og kom smørret i. Varm det langsom op ved middel varme. Tilsæt den frosne grønkål og tø den langsom op i smørret ved svag varme.
125 g smør, 500 g grønkål
Tilsæt derefter moste kartofler, fløde, kogevand fra hamburgerryg samt salt og sukker, og lade det koge op ved svag varme. Smag til med ekstra salt, peber samt sukker og kogevand.
Konsistensen skal være tyk, men stadig cremet. Konsistensen kan justeres med ekstra kogevand fra hamburgerryggen hvis den bliver for tyk. Kogevandet giver også den gode let røgede smag.
Nu er den sønderjyske grønlangkål klar til servering. Den kan også stå og simre ved svag varme til maden skal på bordet. Husk at røre rundt, så det ikke brændet på.
Fjern nettet fra hamburgerryggen og skær den i passende skiver, og server sammen med grønlangkålen og eventuelt brunede kartofler.
Noter
Ingrediensnoter
Hamburgerryg - find en flot røget hamburgerryg. De er forholdsvis billige og som jeg har skrevet tidligere, så er resterne af en hamburgerryg alsidig som restemad.Grønkål - Du kan sagtens bruge frisk grønkål, det skal selvfølgelig blancheres inden brug. jeg plejer bare at bruge en pakke frossen, farven er ikke så slot som den friske, men det smager lige så godt.Smør - Masser af smør skal der til at få den der rigtige intense smag frem.Kartofler - Det er et must i min sønderjyske grønlangkål.Piskefløde - Piskefløden er med til at give en mere cremet konsistens.Kogevand fra hamburgerryg - tilfører en lækker salt og røget smag til din grønlangkål.Sukker, salt og peber - Den hellige treenighed i mit køkken. Tilsættes efter smag.
Rester
Du kan sagtens spise resterne dagen efter. Varm grønkålen rigtig godt igennem, og server eventuelt hamburgerryg kold. Resterne af en hamburgerryg kan også skæres op til pålæg, bruges i pastaretter, eller trylles om til en lækker fuglekvidder, så er der noget lækker pålæg i de følgende dage. Du kan selvfølgelig også fryse resterne af hamburgerryggen ned, så er der noget nemt i fryseren lige til at tage op.