Krakelerede sorte vandbakkelser med spindelvæv, orange creme og blodigt syltetøj inden i. De er perfekte at glæde familien med op til halloween eller som dessert til halloweenfesten.
Forb. tid 30 minuttermin
Tilb. tid 45 minuttermin
Nedkøling og samling 45 minuttermin
Samlet tid 2 timert
Antal 10stk
Ingredienser
Vaniljecreme
2 ½dlsødmælk
Orange pastafarve
½vaniljestang
35gsukker
1æg
2spskmaizena
Kiksedej
50gsmør, blødt
50gsukker
50ghvedemel
Sort pastafarve
Vandbakkelser
0,75dlvand
50gsmør
50ghvedemel
2æg
Andet
2 ½dlpiskefløde
1dlhindbærsyltetøj, eller anden rød syltetøj
5skumfiduser
Lakridskrymmel
Sådan gør du
Vaniljecreme
Kom mælken i en gryde og pisk orange pastafarve i lidt af gangen til du har en god kraftig orange farve. Cremen skal senere blandes med flødeskum, så farven bliver en del lysere.
2 ½ dl sødmælk, Orange pastafarve
Kom kornene fra vaniljestangen, sukker, æg og maizena i den orange mælk og pisk det hele godt sammen. Kog cremen op, og lad den koge 2-3 minutter ved middel varme. Passér den igennem en si, lad den køle ned og sæt den på køl til den skal bruges senere.
½ vaniljestang, 35 g sukker, 1 æg, 2 spsk maizena
Kiksedej
Kom hvedemel, sukker og blødt smør i en foodprocessor sammen med lidt sort pastafarve, og kør det hele godt sammen. Du kan justere farven løbende, og den behøver ikke være helt kulsort, men mørkegrå er fint. Den bliver lidt mørkere når den kommer i ovnen.
50 g smør, 50 g sukker, 50 g hvedemel, Sort pastafarve
Læg dejen i en stor frysepose, og rul den tyndt ud inde i posen. Dejen skal være 2 mm tyk. Læg posen med dejen fladt i fryseren, så den er helt frossen når den skal bruges.
Vandbakkelser
Tænd ovnen på 200 grader almindelig over- og undervarme.
Kom vand og smør i en gryde og kog det op. Når væsken koger, tilsættes alt hvedemelet på en gang. Rør godt med en træske, og hold gryden på middel varme indtil alt melet er ristet godt af, og dejen er jævn og blank.
0,75 dl vand, 50 g smør, 50 g hvedemel
Læg dejen i en røreskål, og bred den godt ud, så den kan køle hurtigt af. Den må ikke være over 60 grader når du pisker æggene i.
Pisk æggene sammen, og pisk derefter æggene i dejen lidt af gangen. Tilsæt æg til du har den rette konsistens. Dejen skal være lidt flydende, men stadig kunne holde formen nogenlunde når den sprøjtes ud. Det plejer at passe med to m/l størrelse æg.
2 æg
Kom dejen i en sprøjtepose med en stjernetyl, og sprøjt den ud på en bageplade beklædt med bagepapir eller silikonemåtte. Mine vandbakkelser har jeg sprøjtet ud i en diameter på 4,5-5 cm.
Tag kiksedejen ud af fryseren og klip posen op. Brug en udstikker og stik skiver ud af dejen på samme størrelse som dine vandbakkelser. Læg forsigtigt skiverne af den frosne dej ovenpå vandbakkelserne. De skal ikke trykkes ned, men bare lægges løst ovenpå.
Sæt pladen i ovnen, og bag vandbakkelserne i 30-35 minutter ved 200 grader almindelige over- og undervarme. Når tiden er gået og vandbakkelserne er gyldne, kan du tage en enkelt ud og se om den bliver stående. Hvis den ikke falder sammen, kan du tage hele pladen ud. Overfør de færdige vandbakkelser til en rist, så de kan køle ned.
Samling
Pisk fløden til en letpisket flødeskum. Pisk vaniljecremen godt igennem, og vend den herefter sammen med flødeskummen. Kom cremen i en sprøjtepose med en fyldetyl.
2 ½ dl piskefløde
Kom syltetøj i en anden sprøjtepose, også med en fyldetyl.
1 dl hindbærsyltetøj
Skær et lille kryds i bunden af alle vandbakkelserne, og sprøjt først lidt syltetøj i toppen af vandbakkelsen. Fyld derefter hulrummet helt op med cremen. Du skulle gerne have lidt creme tilbage til pynt på toppen.
Klip skumfiduserne over, og giv dem 15-30 sekunder i mikroovnen. Start med et par stykker af gangen indtil du har styr på teknikken. Når den bløde skumfidus kommer ud, skal du ligesom trække den fra hinanden, så den laver det fine spindelvæv. Pas på du ikke brænder dig på den varme skumfidus. Læg spindelvævet ned over bollerne, og sæt dem på et fad.
5 skumfiduser
Sprøjt resten af cremen på toppen af vandbakkelserne med en stjernetyl, og drys med lakridskrymmel som afslutning. Server straks dine uhyggelige vandbakkelser, eller opbevar dem på køl til de skal spises.
Lakridskrymmel
Noter
Ingrediensnoter
Vaniljecreme - Jeg koger selv min vaniljecreme, og tilsætter lidt orange pastafarve. Du kan også tilsætte farve til en pulvercreme hvis du ikke vil koge din creme selv, men det er virkelig nemt, så det skal du ikke være bange for.Smør - Der skal bruges smør i både vandbakkelser og i kiksedejen der skal ovenpå vandbakkelsen. Du skal bruge rigtig smør, som for eksempel Lurpak, og ikke et blandingsprodukt.Farver - Jeg bruger sort pastafarve til dejen, og orange pastafarve i cremen. Pastafarve kan købes online eller i større supermarkeder, dem jeg har brugt her er købt i Føtex.
Tips til bagningen
Vaniljecreme - Pisk farven i mælken inden du koger cremen op, så kan du nemmest piske farven helt ud. Det er også en god ude lige at passere cremen igennem en si for at sikre der ingen klumper er i når den er færdig. Du skal lave farven på din vaniljecreme kraftigere end du vil have den i sidste ende, da vaniljecremen skal blandes sammen med flødeskum inden den fyldes i vandbakkelserne.
Tjek én vandbakkelse inden du tager alle ud - Når du tror dine vandbakkelser er klar, kan du hurtigt tage en ud af ovnen, og se at den ikke falder sammen inden du tager resten af pladen ud. Vil du have flere tips til vandbakkelser, så læs mere om vandbakkelser her.
Forberedelse
Vandbakkelser med fyld er helt klart bedst når de lige er lavet, men jeg synes godt de kan tåle at stå et par timer i køleskabet inden de skal serveres.