Hårdkogte æg er lækkert på et stykke rugbrød med mayonnaise og purløg eller karse på toppen. Æg er også et must til sildemaden til påskefrokosten.
Forb. tid 0 minuttermin
Tilb. tid 9 minuttermin
Samlet tid 9 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
4æg, størrelse m/l
Sådan gør du
Tag æggene ud af køleskabet i god tid, så de ikke er helt kolde når de skal koges.
4 æg
Kom koldt vand i en gryde, der skal være cirka 5 cm vand i gryden. Sæt gryden på kogepladen, og kog vandet op.
Brug en ske til at lægge æggene forsigtigt ned i det kogende vand. Skru ned så vandet kun akkurat koger.
Lad æggene koge i 9 minutter.
Hæld vandet fra når kogetiden er gået, og overhæld æggene med koldt vand for at stoppe tilberedningen.
Pil æggene, og del dem i halve i skær dem i skiver. Nu er æggene klar til servering.
Noter
Ingrediensnoter
Æg - Den eneste ingrediens du skal bruge er æg. Den er tilgengæld også vigtig. Vælg nogle lækre friske økologiske æg. Tag æggene ud af køleskabet i god tid, så de ikke er helt kolde når de skal i kogende vand. Når æggene er helt kolde, synes jeg nemmere de sprækker.
Læg æg ned med ske
Brug en ske når du skal lægge æggene ned i det kogende vand. Så kan du lægge dem helt ned under vandet inden du slipper dem, og du risikerer ikke at brænde fingrene.
Kogetid
Vær opmærksom på at kogetiden kan variere alt efter størrelsen på æggene. Små æg skal koge cirka 8 minutter, medium/large æg cirka 9 minutter og store æg cirka 10 minutter.
Servering
Server halve æg som en del af påskefrokosten sammen med sild og andre lækkerier. Hårdkogte æg er dejlige i madpakken eller som frokost på rugbrød med mayo og karse.
Opbevaring
Du kan opbevare de kogte æg med eller uden skal i køleskabet, hvor de kan holde sig i op til en uge.