Opskrift på nem glasur til dekoration af småkager og andre kager. Glasuren kan farves eller bruges som den er.
Forb. tid 5 minuttermin
Samlet tid 5 minuttermin
Antal 1portion
Ingredienser
150gflormelis
40gæggehvide
Evt. frugtfarve
Sådan gør du
Kom flormelis og æggehvide i en skål.
150 g flormelis, 40 g æggehvide
Pisk med håndmixeren i cirka 5 minutter til glasuren bliver jævn og lidt sej og danner bløde toppe.
Test konsistensen ved at sætte en lille top på et stykke bagepapir og se om den falder sammen til en jævn bobble/halvkugle på 5-10 sekunder. Er den for tyk, kan du komme lidt vand i for at justere konsistensen.
Del evt. glasuren i mindre portion og farv dem enkeltvist i forskellige farver med nogle dråber frugtfarve.
Evt. frugtfarve
Kom glasuren på sprøjteposer og sprøjt den på kagerne, eller brug en teske til at dekorere dine småkager med.
Noter
Farvet glasur
Skal I lave småkager med glasur i forskellige farver, så kan I nemt farve denne glasur med almindelig frugtfarve. Et par enkelte dråber i glasuren i den ønskede farve, og så rør den godt rundt.Du kan med fordel dele denne portion glasur op i 3-4 portioner, og så farve de enkelte portioner i forskellige farver. Lav gerne konsistensen lidt ekstra tyk på glasuren, da frugtfarven vil fortynde den en lille smule.
Konsistens
For at få den rigtige konsistens på glasuren, er det vigtigt at den bliver pisket godt sammen. Du kan godt gøre det med et piskeris, men jeg vil anbefale at bruge en håndmixer eller køkkenmaskine, da den altså skal piskes længe og den er sej at piske i hånden.Det tager cirka 5 minutter med håndmixeren, og glasuren skal blive sej og blank. Når den har den rette konsistens, danner den bløde toppe, som falder let sammen med tiden.Sæt en lille top på et stykke bagepapir, og se hvordan glasuren opfører sig for at teste konsistensen. Det skal gerne tage cirka 5-10 sekunder før toppen er faldet sammen og blevet jævn, så har du den rette konsistens. Hvis glasuren er for tyk, kan du justere med lidt. Pas på den ikke bliver for tynd.
Har du en rest glasur tilbage?
Hvis du har glasur tilbage du ikke får brugt, så kan du bruge resten til hjemmelavede sukkerøjne, som du kan gemme til dit næste kageprojekt.