Sådan et kartoffelfad med fløde og masser af god smag, er det perfekte tilbehør til grillmad. Det er nemt at forberede, og så er det noget hele familien elsker at spise. Det er skønt tilbehør til grillet kød som for eksempel nakkekoteletter eller hamburgerryg.
Forb. tid 30 minuttermin
Tilb. tid 1 timet
Samlet tid 1 timet30 minuttermin
Antal 6personer
Ingredienser
1 ½kgkartofler
1løg
3fedhvidløg
5dlpiskefløde
1spskgrov sennep
3laurbærblade
2tsksalt
Peber, efter smag
1knspmuskatnød, stødt
Sådan gør du
Forvarm grillen til 185 grader sat op til indirekte varme. Her i opskriften er flødekartoflerne tilberedt på en træpillegrill, men de kan sagtens laves på en gasgrill, eller en traditionel kulgrill.
Skræl kartoflerne, og skær dem i skiver à ca. 3 mm. Det er rigtig nemt hvis du har et mandolinjern, ellers er det frem med kniven.
1 ½ kg kartofler
Hak hvidløg fint, og skær løg i tern eller i tynde ringe.
1 løg, 3 fed hvidløg
Varm fløden op i en gryde sammen med grov sennep, laurbærblade, salt, peber samt stødt muskatnød. Smag det til og tilsæt kartoffelskiverne, løg og hvidløg og lad det simre med i ca. 10 minutter under omrøring.
Hæld derefter det hele op i en alubakke. Kom nu alubakken på den forvarmede grill og tilbered flødekartoflerne i ca. 1 time eller til kartoflerne er møre og de er blevet lækre og gyldne på toppen.
Når flødekartoflerne er færdige, tages de af grillen og serveres med det samme.
Noter
Ingrediensnoter
Kartofler – Kartoflerne skal skrælles og skæres i skiver. Vi bruger et mandolinjern til at få ensartede skiver på cirka 3 millimeter. Hvis du ikke har sådan et, så kan de selvfølgelig også skæres med en kniv.Løg og hvidløg – Er et must når vi laver flødekartofler. Det giver bare en masse god smag. Det kan selvfølgelig udelades hvis man synes.Sennep – En god grov sennep er virkelig noget der kan løfte en portion flødekartofler til helt nye højder. Prøv det!Laurbærblade – Laurbærblade giver en super god smag til kartoffelfadet. De skal selvfølgelig ikke spises, men pilles ud når man finder dem.Muskatnød – Muskatnød, kartofler og fløde er rigtig gode venner. Det passer bare godt til, og der skal ikke ret meget i for at få en fantastisk god smag.
Udstyr
Mandolinjern (anbefales til ensartede kartoffelskiver på ca. 3 mm — en kniv kan også bruges)
Alubakke til grillen
Gryde til at koge fløden op i inden tilberedning
Tilpasning og variationer
Det er kun fantasien der sætter grænsen for hvad man kan komme i flødekartofler. Her er nogle gode idéer:
Krydderurter: Prøv med timian eller rosmarin
Grøntsager: Prøv med porrer, gulerødder eller andre grøntsager
Ost: Lidt revet ost på toppen giver en fantastisk smag
Bacon: Bacon giver også en super god smag — svits baconen af i gryden inden du tilsætter resten af ingredienserne
Eventuelle rester skal køles hurtigt ned. Dagen efter kan flødekartoflerne genopvarmes i ovnen eller på grillen. Rester kan også fint fryses ned til en anden gang.