Små blinis med en lækker peberrodscreme og laks. De er perfekte som kanapeer til forret eller som en snack til et godt glas vin. De er fine at servere til nytår, eventuelt sammen med blinis med andet fyld også.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 20 minuttermin
Hævetid 1 timet
Samlet tid 1 timet30 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
Blinis
2spskvand
10ggær
½tsksalt
100ghvedemel, skift eventuelt halvdelen ud med boghvedemel
1 ½dlmælk
1æg, deles i blommer og hvider
10gsmør, smeltet
15gsmør, til stegning
Peberrodscreme
2dlcreme fraiche, 38%
2spskpeberrod
2tskcitronsaft
1tsksalt
Peber
Fyld
250gkoldrøget laks
Frisk dild
Sådan gør du
Blinis
Rør gæren ud i vandet. Rør salt og hvedemel i, og tilsæt så mælk og æggeblommer. Rør det hele godt sammen og hæld til sidst afkølet smeltet smør i. Lad dejen hæve et lunt sted i 1 time.
2 spsk vand, 10 g gær, ½ tsk salt, 100 g hvedemel, 1 ½ dl mælk, 1 æg, 10 g smør
Pisk æggehviderne helt stive, og vend dem forsigtigt i dejen, uden at slå for meget luft ud af dejen.
Varm en pande op til middel varme. Smelt lidt smør og kom dejen på panden i små klatter på cirka en stor spiseskefuld dej pr blini. Du kan godt stege flere på panden samtidig. Steg dine blinis 1-2 minutter på hver side, til de er gyldne og gennembagte. Læg dem på en rist, og lad dem køle af.
15 g smør
Peberrodscreme
Riv peberroden helt fint. Bland fintrevet peberrod med creme fraiche, citronsaft, salt og peber. Kom eventuelt peberroden i lidt af gangen, og smag til undervejs, der er stor forskel på styrken af peberrod.
Kom en god teskefuld peberrodscreme på hver blini, og fordel laksen hen over cremen. Pynt med lidt dild, og slut af med lidt friskkværnet peber på toppen.
250 g koldrøget laks, Frisk dild
Noter
Ingrediensnoter
Koldrøget laks - Kan købes i de fleste supermarkeder eller ved fiskemanden. Du kan også lave hjemmelavet koldrøget laks.Creme fraiche - Der skal bruges creme fraiche til peberrodscremen. Vælg minimum 18 % men helst 38 % for det bedste resultat.Blinis - Du kan købe færdige blinis eller lave dine egne. Det er slet ikke svært, og de kan laves dagen i forvejen.Hvedemel - Blinis laves traditionelt med boghvedemel. Hvis du vil lave dem med boghvedemel, skal du skifte halvdelen af hvedemelet ud med boghvedemel. De bliver dog også lækre med helt almindeligt hvedemel.
Forberedelse
Du kan lave dine blinis på forhånd, og lune dem kort i ovnen inden servering. Du kan også lave peberrodscremen og sætte den i køleskabet indtil den skal bruges. Så er der kun tilbage at anrette de små blinis inden servering.
Mængde og rester
Beregn 3-4 styk pr person som en forret når der er fyld på. Bliver der blinis tilbage, kan de kommes i fryseren og lunes i ovnen inden de skal spises.