Opskrift på æggekage på grillLuftig æggekage lavet på grillen med agurk, tomat og bacon. Det er nem og billig aftensmad, som hele familien elsker at spise, og det er også skønt at tilberede på grillen. Server med et godt stykke rugbrød med smør.
Forb. tid 5 minuttermin
Tilb. tid 25 minuttermin
Samlet tid 30 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
12æg
1dlpiskefløde
1tskbagepulver
Salt
Peber
15gsmør
300gbacon
2tomater
½agurk
1bdtpurløg
Sådan gør du
Opvarm grillen til cirka 180 grader.
Slå æggene ud i en skål, tilsæt fløden samt bagepulver, krydder med salt og peber og pisk det til det er blandet godt sammen.
Kom smør på panden og varm den op på grillen. Kom æggemassen i panden.Luk låget på grillen og lad æggekagen tilberede 20-25 min, eller til den er fast og gylden i overfladen.
15 g smør
Steg i mens baconen sprød på en pande eller grillplade, og skær tomat og agurk i tynde skiver.
300 g bacon, 2 tomater, ½ agurk
Pynt med skiver af sprød bacon, skiver af tomat, agurk og klip purløg ud over inden servering.
300 g bacon, 1 bdt purløg
Server med et godt rugbrød til.
Noter
Ingrediensnoter
Æg - Jeg plejer at finde nogle store gode økoæg.Piskefløde - Gør den blød og lækker i konsistensen.Bagepulver - Bare en lille smule, så bliver den dejlig luftig.Purløg - Gerne fra haven hvis du har, det har vi heldigvis altid.
Variationer
Brug de grøntsager du har i køleskabet, og lav din helt egen favorit. Vi elsker at tilføje både rester af kogte kartofler, grønne asparges og forårsløg, men du kan også bruge peberfrugter i tern eller helt andre grøntsager og komme dem direkte i æggemassen inden den kommer på panden.
Serveringsforslag
Server den varme æggekage med et par stykke godt rugbrød. Det er selvfølgelig lækkert med hjemmebagt rugbrød hvis du har det.
Gem resterne
Du kan komme resterne i en plastbøtte i køleskabet og opvarme dem kort i mikroovnen eller spise dem kolde. Begge dele er super lækkert, og det er også skønt at have resterne med på madpakken dagen efter.