Opskrift på mulligatawny suppeKlassisk indisk karrysuppe med kylling, røde linser og masser af grønt. Den smager skønt på en kold efterårs- eller vinterdag, og herhjemme elsker både børn og voksne suppen.
2grønne æbler, Skrællet, udkernet og skåret i tern.
2spskhvedemel
1lhønsefond
1dskokosmælk
½lime, saften
krydderier
2½spskkarry
1tskkoriander
1tskspidskommen
1tskgurkemeje
2laurbærblade
1tsksalt
1tsksukker
Peber
Tilbehør
320gbasmatiris
Frisk koriander, hakket
½rød chili, finthakket
Sådan gør du
Kog risene efter anvisningen på pakken. I mens de koger laver du suppen.
320 g basmatiris
Kyllingebrysterne renses for sener og fedt. Skær dem i mundrette bider og stil det til siden.
800 g kyllingebryst
Pil løgene og skær dem i tern. Gulerødderne skrælles og skæres i passende tern. Bladselleristængerne deles på langs og skæres i tern.
2 løg, 3 gulerødder, 3 bladselleri
I en stor tykbundet gryde smeltes smørret. Kom de hakkede løg i og svits dem ved mellem varme til de bliver klare. Kom hvidløg, ingefær samt chili i, og svits det med i et minut. Tilsæt derefter gulerødder og bladselleri og svits med i et par minutter.
40 g smør, 4 fed hvidløg, ½ spsk frisk ingefær, ½ rød chili
Derefter tilsættes Karry, koriander, spidskommen, gurkemeje, laurbærblade samt salt og peber sammen med ternene af kyllingebryst. Skru lidt ned for varmen og svits det til kyllingen ikke længere er rå. Når kyllingen er ved at være tilberedt, drysses melet ud over og svitses med et minuts tid.Tilsæt mere smør efter behov og pas på at krydderierne ikke brænder på. Melet er med til at jævne suppen.
Tilsæt nu hønsefond, kokosmælk, linser og sukker. Rør godt rundt i gryden og få det med der sidder på bunden. Bring det hele i kog, skru ned for varmen og kom låg på. Nu skal suppen simre/småkoge i 15 minutter.
170 g røde linser, 1 l hønsefond, 1 ds kokosmælk, 1 tsk sukker
Når der er gået 15 minutter, kommes stykkerne af æble i suppen samt limesaft. Kom låget på igen og lad suppen koge yderligere 15 minutter. Når suppen er kogt færdig, smages den til med ekstra salt og sukker en sidste gang ingen servering.
2 grønne æbler, ½ lime
Server med kogte ris og hakket koriander og chili.