Opskrift på gyrosmarineret kylling i airfryerLækker og nem græskinspireret aftensmad lavet på en gang i airfryeren. Det er altså super nemt og så smager det fantastisk godt. Server med en god græsk salat til.
Kyllingebrysterne pudses for sener og fedt. Rids dem i et diagonalt mønster overfladen så de tager i mod mere marinade og stil dem til siden.
800 g kyllingebryst
De små kartofler renses, skylles i koldt vand og skæres i halve. Kom dem derefter op i en skål og stil dem til siden.
1 kg kartofler
Marinade
I en skål kommes olivenolie, saft og fintrevet skal af citronen, fintrevet hvidløg, oregano, koriander, allehånde, røget paprika, paprika samt salt og peber. Rør det grundigt sammen.
Halvdelen af marinaden hældes nu over kyllingbrysterne og masseres ind i kødet, stil dem til siden.
Den anden halvdel af marinaden hældes nu ud over kartoflerne der vendes grundigt rundt så marinaden fordeles. Kom dem op i skuffen til din airfryer og tilbered dem nu ved 180 grader med airfryer funktionen i 25 minutter.- Vend kartoflerne rundt et par gang i løbet af de 25 minutter.
Efter 25 minutter placeres de marinerede kyllingebryster ovenpå kartoflerne i airfryeren. Tilbered dem derefter i 15 minutter ved 180 grader sammen med kartoflerne, vend dem eventuelt når halvdelen af tiden er gået.- Er man i tvivl om kyllingen har fået nok, kan man lige snitte i den tykke ende med en kniv, når de er gennemstegte er de færdige.
Når tiden er gået og kylling og kartofler er tilberedt er det klar til servering.
OBS: Denne opskrift er udviklet i vores Cosori Dualblaze Airfryer (reklamelink). Bruger du en anden model skal tilberedningstiden muligvis justeres lidt, da alle maskiner varmer forskelligt. Hold lidt ekstra øje første gang du laver en ny opskrift i din airfryer.